Teaterforestillinger august og september 2010

Som en del af projekt Vandet præsenterer Skovgaard Museet to fantastiske forestillinger for børn af Carte Blanche og Randers Egnsteater:

Vandspejling
En forestilling for børn og unge mellem 10 - 16 år og voksne

Vandspejling
Livets spæde begyndelse fandt sted i vand for millioner af år siden. Og i
dag står mennesket måske på højden af sin selvbevidste tilstedeværelse i verden. I Vandspejling drages tilskueren ind i en udviklingshistorie fra det ubevidste væsens allerførste væren frem til det selvbevidste menneskes bevidsthed om sig selv. I forestillingen undersøges skønhedsidealer gennem tiden. Uden ord, men med humor, bevægelse og dans, stilles kropsdyrkelsen og selvoptagetheden til skue.

Datoer for skoler og grupper:
20. august kl. 10 PREMIERE
24. august kl. 9:30
24. august kl. 11
25. august kl. 9:30
25. august kl. 11
26. august kl. 9:30
26. august kl. 11
27. august kl. 9:30

Vandspejling spiller på Værkstedsscenen, Kasernevej 13, Viborg
CARTE BLANCHE www.cblanche.dk

Himmel og hav
En forestilling for børn mellem 8 - 11 år og voksne

Havet er fuld af muligheder, oplevelser, eventyr og farer. Nogle vil helst soppe helt inde ved land, andre laver hovedspring på dybt vand. I HIMMEL OG HAV møder publikum to kloge hoveder, der ved meget om meget. Også om havet. Tror de. Men da heltehistorien om Odysseus kommer i spil, så må selv de søstærke holde godt fast. Havet kan gå fra havblik til storm på få sekunder. Ingen kan vide sig sikre. I HIMMEL OG HAV inviteres publikum med på en eventyrlig rejse, hvor havets og lysets mange udtryk tegner en billedrig fortælling.

Datoer for skoler og grupper:
14. september kl. 10
15. september kl. 10
16. september kl. 10
17. september kl. 10
18. september kl. 10

Himmel og hav
spiller i Viborg Musiksal, Gravene 25, Viborg

RANDERS EGNSTEATER www.randersegnsteater.dk

 

Billetter

Billetter bestilles på tlf. 86 62 39 75 eller amv@skovgaardmuseet.dk
Forestillingerne er gratis takket være støtte.

Dit navn:* Din email adresse:* Modtagers Navn:* Modtagers e-mail adresse:* Du Sender: skovgaardmuseet.dk/aktiviteter/arkiv/teaterforestillinger.aspx Din besked: * udfyld venligst alle felter