image description

Artist Lecture og oplæsning med billedkunstner Anna Stahn om surrealisme, produktion og pyntesyge i værket '13 gæster' 

Mød billedkunstner Anna Stahn den 25. april kl. 16.30 – 17.30, hvor hun udfolder sit værk '13 gæster' - en installation og et fuldt dækket middagsbord, der er skabt helt særligt til Hot Hands-udstillingen og Skovgaard Museet.

Værket handler om skulptur, surrealisme, købetrang, pyntesyge, klasse, kvinde og kunsthistorie – alle emner der optager Anna Stahn i hendes kunstneriske praksis.

Til dette særlige event bliver du klogere på Anna Stahns arbejdsmetode; de mange forskellige billedkunst- og håndværksmæssigeteknikker fra industrielt design, samt de mange kunsthistoriske referencer der er på spil i Anna Stahns praksis. 

Anna Stahn vil desuden læse op fra sin bog 'Tilberedelse af et menneske', der er en surrealistisk kunstner-kogebog lavet i samarbejde med forfatteren Rasmus Halling Nielsen. 

Vi glæder os til at se dig.

 

Information

Dato og tidspunkt:
Torsdag d. 25. april
Kl. 16.30 - 17.30

OBS. Det er gratis at deltage i eventet, når entrébilletten til museet er betalt.