image description

"Det er topmålet af dumhed at male i udlandet, ja, jeg mener uden for Norden"

Foredrag om Niels Skovgaard og Norden i kunsten omkring år 1900 v/ museumsinspektør Kathrine Svanum Andersen

På et tidspunkt hvor kunstens centrum var at finde i Paris, rejste Niels Skovgaard rundt i sit elskede Norden. I Danmark, Norge og Sverige skabte han en perlerække af malerier, der viser, at han langt fra var en kunstner, der blot fulgte traditionen. Han lod sig påvirke af tidens moderne tendenser og skabte der ud af sin helt egen stil. Men hvorfor Norden?

Med udgangspunkt i Niels Skovgaards historie og billeder vil museumsinspektør Kathrine Svanum Andersen undersøge hvilken rolle Norden spillede i kunsten omkring år 1900. 

I udstillingen Niels Skovgaard - ud af sin brors skygge kan ses flere af Skovgaards værker fra Danmark, Norge og Sverige.

 


Kathrine Svanum Andersen
Skovgaard Museet Foto

 

Information

Tirsdag den 23. oktober kl. 17-18.30
Pris: gratis efter betalt éntre, men tilmeld dig hos ksa@skovgaardmuseet.dk eller tlf. 28812733