image description

Samtale med en samler - keramiksamler Anders Uhrskov om Saxbo som Danish Modern og Mønsterbryder

Foredrag i særudstillingen

100 års dansk keramik, herunder Saxbo stentøj - en passioneret samlers overblik

Dansk keramik afspejler dansk kunst og kultur. Fællespræget er enkelthed og solid kvalitetssans, udviklet i intens samspil med udviklingen i international keramik og med samfundsudviklingen i øvrigt. Udstillingen afspejler kreativitet, dyb faglighed og stor variation igennem 100 år. 

Anders Uhrskov vil levendegøre kunstnerkeramikkens udvikling fra den tidlige anvendelse af brugskeramikkens formsprog til vor tids abstrakte formsprog. I keramikken spiller form (design) og farve (glasur) sammen. Dette samspil vil blive eksemplificeret i Saxbo stentøj (1929-68) og i andre af udstillingens værker. 

Tidens strømninger brydes i spændingsfeltet i dansk keramik imellem det kreative (eksemplificeret ved skønvirke, COBRA-keramik og postmodernismen) og det forenklede (eksemplificeret ved Japans underspillede og funktionalismens forenklede formsprog). Begge grundstrømninger videreføres i modernismens individualiserede former.  

Anders Uhrskov (f. 1942)

Cand.mag. (samfundsfag og historie). Direktør DIS, Danish Institute for Study Abroad, 1987-2013. Gudbarn til keramikeren, civilingeniør Nathalie Krebs, indehaver af Saxbo stentøjsværksted 1929-68. Har gennem en menneskealder passioneret opbygget en omfattende og repræsentativ samling kunst og stentøj, især Saxbo stentøj. Tidligere i redaktionen af Tidens Stemme. Har skrevet Fra Adam til Robot - Arbejdet historisk og aktuelt (med Jan Lindhardt).

 

Medredaktør og bidragsyder til den første store forskningsbaserede monografi om Nathalie Krebs og Saxbo stentøj, som vil blive udgivet 2021 af Gyldendal på dansk og engelsk.

 

Udstillingen vises til og med den 1. juni 2020 Læs mere om udstillingen her.  

 

 

Information

Torsdag 5. marts kl. 17-18.30

Samtale med en samler – keramiksamler Carsten Bagge Laustsen viser rundt i udstillingen

Entré 75 kr. Maks. 25 personer. Tilmelding er nødvendig til lh@skovgaardmuseet.dk