Presse

Ny særudstilling: LOVE - om kærlighed til sproget

Hvad er sproget egentlig lavet af? Digteren Morten Søndergaard giver i samarbejde med grafisk designer Christian Ramsø et svar i en totalinstallation, der udfolder sprogets love og regler med udgangspunkt i sprogets ti ordklasser. Det sker på Skovgaard Museets kommende særudstilling LOVE - om kærlighed til sproget.
4

LOVE betyder kærlighed på engelsk og forstås over hele verden, men på dansk betyder ordet regler og, ja - love.

Sproget er fuld af love, der for eksempel inddeler ordene i ordklasser efter deres funktion i en sætning. Ordklasserne fungerer som usynlige kasser i sproget. Vi lærer om, hvordan de virker for at få indsigt i, hvordan vi kommunikerer meningsfuldt med hinanden.Igennem ti underfundige og spidsfindige installationer - en for hver ordklasse - vil udstillingen iscenesætte, undersøge og vende vrangen ud på ordenes særlige egenskaber og føre publikum gennem ordenes poetiske potentiale.

For at opleve eksempelvis udsagnsordene på tæt hold må man igennem en hviskende dør. Og vil man lære biordenes love at kende, er man nødt til at kæmpe sig igennem en sværm af biord, der flyver imod en. Navneordene vil materialisere sig til objekter i et såkaldt Wunderkammer, mens kendeordene
kan opleves som en ordrig lysinstallation.

I LOVE er kroppens oplevelse af sproget i fokus - udstillingen får publikum
til at sanse ordene på en sanselig måde i stedet for en grammatisk eller logisk størrelse. Det giver nye perspektiver på og oplevelser med et redskab,
vi alle bruger hver eneste dag: sproget.

Ordapotek
I forbindelse med udstillingen kan man købe Søndergaards såkaldte Ordapotek.
Ordapoteket består af 10 sproglige medicinæsker, en for hver af de ti ordklasser. Så hvis du mangler lidt Verber eller Substantiver i dit liv, eller er lidt nede på Adverbierne, så er der hjælp at hente. Inde i de 10 forskellige medicinæsker ligger der indlægssedler, en til hver ordklasse. På Ordapotekets indlægssedler
kan man læse om overdosering og anvendelse af hver af ordklasserne.

Fernisering fredag den 13. januar kl. 16

Udstillingen åbnes af dr. phil og lektor ved Nordisk Institut, Aarhus Universitet, Dan Ringgaard. Performance ved Morten Søndergaard

Udstillingen vises frem til den 15. april 2012

For yderligere information, kontakt museumsinspektør Julie Rokkjær Birch på tlf. 86 62 39 75 eller jb@skovgaardmuseet.dk.
Udstillingen blev vist i Nikolaj Kunsthal i 2010.

 

 

 

PRESSEFOTOS

Billederne kan bruges i forbindelse med omtale af udstillinger og aktiviteter på Skovgaard Museet.

5

1

B

G

C

D

 

H

I

J

K

N

 

Dit navn:* Din email adresse:* Modtagers Navn:* Modtagers e-mail adresse:* Du Sender: skovgaardmuseet.dk/presse.aspx Din besked: * udfyld venligst alle felter