image description

Et centralt motiv i Joakim Skovgaards keramiske produktion var dyr. ”Som dreng var det især Dyr, som vakte min kunstneriske tilbøjelighed(…)” skriver han i sine erindringer fra barndommen. På dette fad flankeres et søuhyre af to vandmænd. Uhyrets lange krop slynger sig ned over fadets midte. Dets vidt åbne gab giver frit udsyn til to rækker spidse tænder. Vandmændenes tentakler gentager uhyrets bugtede linjer. Deres cirkelformede kønsorganer er markeret i samme brune farve som striben på uhyrets ryg. Fadet er ellers holdt i blå og grønne nuancer. 

Det er ikke en naturalistisk, men en meget dekorativ gengivelse af naturen, der ses på dette fad. Inspirationen fra den dekorative japanske kunst fornægter sig ikke og afspejler, hvordan interessen for alt, hvad der var japansk – kaldet japonismen - blomstrede i Europa i den sidste del af 1800-tallet. Dens på én gang enkle og anderledes billedsprog og kunstneriske æstetik blev en kilde til fornyelse af vestens ditto. Inspirationen fra den japanske motivverden ses tydeligt i søuhyrets dragelignende krop. Uhyret minder også om den drage, som Skovgaard bidrog med til Dragespringvandet, som han skabte til Københavns Rådhusplads i 1889 sammen med kunsthåndværkeren Thorvald Bindesbøll (1846-1908). Her slynger en drage sig på samme måde med bugtet krop og vidtåbent gab i en drabelig kamp mod en stor tyr. Både fadets og springvandets motiv dokumenterer Skovgaards livlige fantasi og åbenhed for andre kulturers formsprog.



Skovgaards kunstneriske arbejdsområder var omfattende og vidtrækkende. Hans arbejde med leret startede under hans rejse til Grækenland og Italien i årene 1882 til 1884. Her blev han inspireret af ornamentikken på antikke lerkrukker. Under et ophold i den italienske by Sora i 1884 udførte han en lille krukke i græsk stil, som i dag tilhører Designmuseum Danmark. Springet til motiver med uhyrer og vandmænd synes umiddelbart stort. Men hans interesse for dels det dekorative og dels dyreriget har været udslagsgivende for hans arbejde med kunsthåndværket. Skovgaard studerede dyr og insekter nøje og gengav dem i systematiske optegnelser i sine skitsebøger på næsten videnskabelig vis. I dette fad smelter interessen for gengivelse af den virkelige og uvirkelige fauna sammen med en fri kunstnerisk fortolkning af denne.

Efter rejsen til Italien og Grækenland kastede Skovgaard sig over keramiske eksperimenter på pottemager Johan Wallmanns værksted i Utterslev, sammen med en række andre kunstnere og ført an af Bindesbøll. Kunstnernes arbejde med leret blev en væsentlig kilde til, at kunsthistorikeren Karl Madsen tog initiativ til at stifte Dekorationsforeningen i 1888. Her fik Skovgaard sammen med bl.a. sine søskende Niels og Susette, Bindesbøll og kunstneren Elise Konstantin-Hansen en nøgleposition. Skovgaard var således én af de kunstnere, der sammen med især Bindesbøll spillede en stor rolle i udviklingen af den danske skønvirke-stil, der lagde vægt på det gode håndværk, eksperimenterende brug af materialerne, nye arbejdsformer og dekorative motiver. Skønvirken er kendetegnet ved, at ornamentikken kom til at spille en særlig vigtig rolle, men Skovgaards formsprog forblev frem for alt figurativt, som dette fad er et godt eksempel på.

 

Værkinformation

Joakim Skovgaard
Fad med haj og vandmand, 1888

Glaseret keramik
Inv.nr. 02.323

Download billedet her.

X

Køb din billet her

Skovgaard Museet er Covid-19 sikker!

Køb din billet i forvejen - så ved du at der er plads

Køb her