image description

Selv om Joakim Skovgaards rejser til Grækenland og Italien i 1883-1884 og 1886-1887 havde lysnet hans palet væsentligt, vendte han ind imellem tilbage til gråvejrsmotiver, der mindede om hans tidlige arbejder fra slutningen af 1878-1881. Dette værk viser hans evne til at fange nuancerne i landskabets farver på en gråvejrsdag. Motivet er fra Halland, hvor Joakim Skovgaard og hans hustru, Agnete, havde familie. Her tog de ofte op, så Skovgaard kunne male, og i det svenske landskab fandt han en anden natur end hjemme i Danmark.

Franske toner
Den grålige palet, som Joakim Skovgaard udviklede under sit ophold i Paris 1880-1881, hvor han studerede valørmaleriet hos kunstneren Léon Bonnat, var med til at forandre hans billeder. Men den franske indflydelse i Skovgaards billeder faldt ikke i god jord hos alle hans kunstnerkolleger såsom Kristian Zahrtmann (1843-1917). Heller ikke hos hans bror, Niels Skovgaard. Niels spurgte sin bror, hvorfor han straks dansede, når franskmændene fløjtede. Joakim svarede, at ”franskmændene har mange toner i deres fløjte og blandt dem er der nogle rene og skønne, dem vil jeg danse efter…” Joakim tvivlede dog også selv på, om den franske inspiration var den rigtige kilde til at fremme hans kunstneriske udvikling, men mente dog, at mødet med det franske valørmaleri havde været lærerigt.

Landlige billeder
Får optrådte regelmæssigt i Joakim Skovgaards landlige billeder, såsom hans tidlige hovedværk Forårsfåreklipning på Lolland. Gråvejr fra 1878 og 1881, og ligeledes her. I dette værk ses tre græssende får i forgrunden. Landskabet falder blødt ned mod åen, med enkelte kampesten og klippestykker, der bryder gennem den tætte bevoksning. Farverne spreder sig fra grå og grønne nuancer over i det brune og rødlige. De hurtige og grove penselstrøg lader os ikke stille skarpt på de forskellige planter. I forgrunden er græsset gengivet med vertikale penselstrøg i forgrunden, mens græsset længere inde i motivet er malet med horisontale strøg, der skubber blikket i retning af åen. Fårene er trukket op som lyse, uldne kroppe i det grønne landskab. Åens blanke vand glider roligt ude i billedets højre side og spejler den grå himmel og træerne. De tætte, mørke træer giver billedet dybde og tyngde.

Öströö
Joakim Skovgaard tog til Halland hver sommer fra 1879-1900. Hans morbror Titus Schouw var i 1878 flyttet fra Damsmosegaard på Lolland til sin nyerhvervede gård, Öströö, ved Ottersjön nordøst for Varberg i Halland, og i årene efter besøgte både Joakim og Niels deres onkel i det svenske for at male og tegne. Motiverne fra Halland spillede en vigtig rolle i Joakim Skovgaards landskabsmaleri, hvor han var optaget af at skildre den svenske naturs særpræg i forhold til den danske. Gården lå lige ned til søen, lige op til en skov, og omgivet af klippede bakker. Noget andet ved Öströö, der charmerede brødrene, var, at gården havde landbrug med kvæghold, kornmølle og savværk. Der var mange, der arbejdede på gården, og de kunne skildres i forskellige arbejdssituationer. Det var et idyllisk sted med mulighed for mange forskellige slags motiver – og jagt. Da Titus Schouw måtte sælge gården i 1887, overtalte Niels Skovgaard den nye ejer, Elof Laurell, til fortsat at lade Skovgaard-familien komme og male på Öströö. De mange malerier fra Halland, som både Joakim og Niels skabte mellem 1887 og 1900, deriblandt dette maleri, vidner om, at de fortsat var velkomne. Båndene mellem Laurell og Skovgaard-familien blev yderligere styrket, da Joakims næstældste søn, Johan Thomas Skovgaard, giftede sig med Elof Laurells datter i 1918. Öströö drives i dag som en fårefarm.

 

Værkinformation

Joakim Skovgaard
Landskab i Halland, 1890

Olie på lærred
Inv.nr. 14.938

Download billedet her.

X

Køb din billet her

Skovgaard Museet er Covid-19 sikker!

Køb din billet i forvejen - så ved du at der er plads

Køb her