image description

Sammen med sine brødre, Joakim og Niels Skovgaard, begyndte Susette Skovgaard at arbejde med keramik på Johan Wallmanns pottemagerværksted i Utterslev i 1884. Kunsthåndværkeren Thorvald Bindesbøll (1846-1908) havde lavet en aftale med Wallmann om, at en række kunstnere, deriblandt også Elise Konstantin-Hansen og Theodor Philipsen, kunne samarbejde med pottemagerne om at skabe keramik på en ny måde, hvor kunst og kunsthåndværk smeltede sammen. Susette skrev om deres arbejde: "Elise Konstantin (Hansen) tumlede med Fisk og Fugle, (...) Bindesbøll lavede sine velkendte dekorative krukker og Fade, (...). Philipsen modellerede naturligvis Køer og Kalve. Jeg selv lavede i al Beskedenhed noget Troldtøj".

Susette Skovgaards Trold, der Suger Søen ud må bestemt siges at være noget troldtøj. Beskeden behøvede hun dog ikke at være om sit arbejde. Karl Madsen, maler, kunsthistoriker og senere direktør for Statens Museum for Kunst, skrev om værket: ”Vidste man ikke Besked, vilde man sikkert aldrig gætte, at Trolden, der suger Søen ud og Dragen, der vogter Indgangen til Bjerget, var Arbejder af en Dame, Frk. S.C. Skovgaard. De er prægede af en ret mandhaftig Dristighed, de er grumme langt borte fra det milde og nette, der anses for Damearbejdets Særpræg; den Fantasi af hvilken de er udsprungne, synes ikke at søge mod ”det skønne”. Tilmed har Behandlingen en Energi, der ikke er bange for en Smule Raahed. Man vil ikke kunne nægte, at Trolden, der suger Søen ud er et overordentligt karakterrigt og effektfuldt Arbejde; det er i sine Omgivelser en farlig Nabo.”

Trolden er et godt eksempel på Susette Skovgaards specielle og modige kunstneriske udtryk. På trods af, eller måske netop på grund af, at hun i modsætning til sine to brødre ikke var blevet uddannet på Kunstakademiet, havde hun en hang til at eksperimentere i meget højere grad med sit keramiske arbejde og fremstille værker, der ikke blev opfattet som særligt smukke eller kvindelige. I lighed med veninden Elise Konstantin-Hansen, der var datter af guldaldermaleren Constantin Hansen, og som også skabte meget skulpturelle keramiske værker med gribbe, tudser og firben. Trolden, der Suger Søen ud er også et eksempel på et værk, der i kraft af sin form har svært ved at have en funktion som tallerken eller skål – til nød fad.

Troldens magre krop, med dens lange, ranglede arme, nubrede ryg og øjne, hvor det ene synes at blive suget ind i hovedet sammen med vandet, mens det andet nærmest står ud af øjenhulen, får børn, der besøger Skovgaard Museet, til at udbryde, at den ligner Gollum fra J.R.R. Tolkiens bøger om Hobitten og Ringenes Herre. Man kan nærmest høre vandet, der suges ind gennem troldens spidse læber, og glasurens dybe, blå farve og blanke overflade ligner virkelig en dyb sø.

Kunstnerne fra Wallmanns værksted udstillede i 1888 under navnet Dekorationsforeningen Den Nordiske Udstilling i København, hvortil Karl Madsen skrev den ovenfor citerede anmeldelse. Udstillingen var både højdepunktet og nederlaget for gruppens ambitioner. De troede, at udstillingen ville blive deres store, folkelige gennembrud, men endte i stedet i stor skuffelse. Dekorationsforeningens produktion var ikke en populær succes. Det viste sig, at tiden og publikum slet ikke var klar til den eksperimenterende og kunstneriske keramik. Siden har kunstnerkeramikken fra Utterslev dog opnået stor respekt og anerkendelse blandt fagfolk og keramikelskere for det nyskabende arbejde, som man kan kalde starten på dansk design.

 

Værkinformation

Susette Cathrine Holten f. Skovgaard
Trolden, der suger søen ud, 1888

Olie på lærred
Inv.nr. 14.370

Download billedet her.

X

Køb din billet her

Skovgaard Museet er Covid-19 sikker!

Køb din billet i forvejen - så ved du at der er plads

Køb her