P.C. Skovgaard, En skovsø. Badende drenge ved Bondedammen, 1867. Olie på lærred. 97 x 126 cm. Inv.nr. 10.143.
De fire børn er netop kommet op af vandet, her midt i den
idylliske skov. Som i mange af P.C. Skovgaards billeder er det
båret af en storladen natur, hvor træerne strækker sig ind i himlen
og ud af billedets ramme. Vandet er spejlblankt og stille, solens
sidste stråler giver skyerne et rødligt skær, der med sit æteriske
skær fastholder stemningen. De nøgne børn er skabt i det klassiske
billede på det uskyldsrene menneske, som finder sit rette element i
symbiose med naturen. Skoven står i sin rene, ideale grundform,
hvor alt er grønt og frodigt. Evigheden fanges glimtvis før
syndefaldet og tidens fordærv indtræder i den timelige verden.
Romantikkens panteisme er det bærende i dette billede, hvor en plet
af paradisisk skønhed er forenet med de nøgne børn.
Landskabet og ikke børnene er det væsentligste i motivet. De er
underlagt den overordnede komposition og fungerer som en detalje,
for at understrege stedets rummelige storhed. Naturen er
altfavnende og storslået, mennesket er underordnet helheden, som en
komplementerende del af en større virkelighed.
Billedrummet er afgrænset af høje buske og træer, motivet
ejer en form for overjordisk ensomhed, isoleret fra resten af
verden. Billedet illustrerer Skovgaards kompositoriske evner. Han
formår at afveje hele billedet, så den ro, man finder i motivet
også afspejles i kompositionen. Værkets linier følger det gyldne
snits tredelinger og hjørnerne finder deres modsætning i det
modstående hjørne.
Det gennemkomponerede billede er skabt på grundlag af studier på
stedet, der efterfølgende har fungeret som grundlag for det
endelige værk færdiggjort i atelieret.