Th. Bindesbøll, Krukke i glaseret lertøj, 1891. Udført hos G. Eifrig, Valby. Højde 36 cm.
Denne rustikke krukke udstråler en soliditet i formen. Man kan
næsten føle, hvordan drejerens hænder har trykket hårdt imod midten
af krukken, og se hvordan fingrene har skabt faconen. Kroppen er
voluminøs, mens halsen snævres ind.
Selve udformningen af krukken er underordnet i forhold til den
rige dekoration, og det er mere konturerne af krukken som bliver et
supplement til de slyngede former, som man finder i ornamentikken.
Sporadisk er der placeret blomsterlignende former, som er ridset
ned i den våde ler (eller blot i begitningen). Grundfarven på
krukken er hvidlig, hvor de indridsede former er malet over med en
transparent brun farve, som når den trænger ud i hvide, får en mere
gullig kulør.
Med sin ornamentik nærmer Bindesbøll sig det mere moderne, hvor
man arbejder i fladen. Det er også en reaktion på 1800-tallets
overfyldte og overdekorerede klunkehjem, hvor Bindesbøll arbejder
med en mere stiliseret ornamentik, der hverken er bombastisk eller
illusionistisk, altså forsøger at give sig ud for noget, som det
ikke er. I stedet arbejder Bindesbøll med ornamentik, som er
neddæmpet, men som skal fungere i hverdagen og dennes
brugs-genstande. Derfor er en krukke, som denne, der langt fra er
lille og net, fantastisk i sin dekoration, i jordfarver og former,
som er mere naturlige, som gør en brugsgenstand smuk, og hvor
formen i sin 'kluntethed', indgår som supplement til en dekoration,
som er mere oprindelig og sprudlende i sin form.