Joakim Skovgaard, Pennina spotter Hanna, 1890-1892. Olie på lærred, 112 x 176 cm. Inv.nr. 00.151.
Joakim Skovgaards maleri forestiller Elkana og hans to koner
Pennina og Hanna. Pennina havde flere sønner og døtre, mens Hanna
ingen havde. En dag drog Elkana til Silo for at ofre til Jahve
sammen med sin familie. Elkana gav Pennina og hendes børn flere
dele de kunne ofre, mens Hanna kun fik én del.
Pennina spottede efterfølgende Hanna ved måltidet for hendes
barnløshed og sagde, at Gud havde lukket hendes moderliv. Hanna
græd i desperation, men Elkana trøstede hende med, at han stadig
elskede hende, og for ham var hun mere værd end 10 sønner.
Efter måltidet gik Hanna til templet og bad grædende til Gud om
dog at give hende én søn, så ville hun lade drengen blive i templet
og opdrages til præst. Derefter elskede Elkana og Hanna, og hun
blev gravid. Hun fødte sønnen Samuel, som med tiden blev overladt
til templet. Som tak gav Gud Hanna endnu tre sønner og to
døtre.
På billedet sidder de tre personer ved bordet, Elkana mellem
sine to koner, den grove Pennina med sine børn og den fine
Hanna. Pennina har hånet Hanna for, at hun ikke kan få børn, og det
piner hende så hun er ved at miste fatningen. Hun knuger sine
hænder ind mod sit bryst, mens hun bitterlig klager over at leve
forgæves. Pennina sidder tilbagelænet og smiler. Elkana, den
venlige mand, har lagt sin hånd på Hannas for at berolige hende.
Han elsker hende lang højere end alle børnene.
Scenen foregår ved et bord foran et rødt tæppe. Lyset er det
samme på de tre personer. Pennina med sine børn fylder næsten
halvdelen af billedet, mens Hanna sidder i den aller yderste
venstre side af billedet. Man læser billedet, lige som en bog, fra
venstre til højre. Det første man ser, er Hanna, derfra ledes
blikket over manden til Pennina som forklaring på den dramatiske
gestus.
Hvad man ikke kan se på billedet, er hvordan det videre går med
familien, for Joakim Skovgaard har valgt at male det mest
dramatiske øjeblik i historien, hvor personerne er helt i deres
følelsers vold.
Historien er i sidste ende meget moralsk. Den søn, der er så
længe om at komme, bliver en stor profet, i modsætning til de mange
børn, som Pennina føder hvert eneste år. Det er altså ikke
antallet, det kommer an på.
Motivet er malet på Vallekilde Højskole, og det er forstanderens
børn, der har siddet model, mens forstanden selv sad
model til Elkana.
Historien er taget fra første kapitel i Samuels Første bog i det
Gamle Testamente.