Svend Hammershøi (1873-1948), Landskab 1901, 1901
Olie på lærred, 118 x 144 cm.
Skovgaard Museet inv. nr. 14.490
Svend Hammershøis maleri viser et let kuperet landskab,
hvor et bladløst træ står i majestætisk ensomhed i forgrunden. De
matte grønne og grå toner danner et melankolsk indtryk, hvor man
kan forestille sig, at vinden suser koldt over jorden og de nøgne
grene skælver. En skriver om Hammershøis værker fra denne tid:
"Det var landskaber af en stilfærdigt tungsindig Karakter, med
bladløse Træer i sløret Silhouet mod taagegraa Luft og vidtstrakte
Jorders ensomme, graagrønne Flader".Maleriet viser naturens styrke
og svaghed. Træet er stort, men uden sine blade kan man blive
i tvivl, om det er gået ud, eller om det med forårets komme igen
vil springe ud i fuldt løv. Der er et bevægende spil mellem det
smukke og det triste, mellem det jordnære og det symbolske i
træernes mægtige udsagn om livet.
Billedet forestiller ikke bare et træ - det rummer mere, er
symbol på noget andet. Motivet peger tilbage i tiden mod den
nordiske mytologi og specifikt Den ældre Edda. I
denne samling af islandske historier optræder asketræet Yggdrasil -
og træet i Landskab 1901 er netop et asketræ. Selv om
Yggdrasil ifølge sagnet skulle have en eviggrøn krone, i modsætning
til Hammershøis træ, er der noget mytologisk over dette maleris
trækrone.
Maleriet blev udstillet på Den frie Udstilling i marts 1902,
hvor Sven Lange skrev om det i Illustreret Tidende. "Han
[Svend Hammershøi] udstiller iaar flere smaa stiliserede
Naturstudier fra Herlufsholm og Refsnæs, men i ingen af dem bryder
hans Ejendommeligheder saa stærkt frem som i de to store Billeder i
Graat og Sort, der i Katalogen betegnes som Landskab
1901 og Landskab 1902".