Udsigt over havet fra Møens Klint, 1850.

P.C.Skovgaard, Udsigt over havet fra Møens Klint, 1850. Olie på lærred, 124 x 185 cm. Inv. nr. 19.424

Da P.C. Skovgaard malede dette billede, 33 år gammel, var han endelig blevet forlovet med sit livs kærlighed, Georgia Schouw. Møns Klint lå ikke langt fra herregården Nysø, hvor hun boede om sommeren hos sin fader botanikeren L.A. Schouw. Klinten var noget af det mest fantastiske og storslåede natur i Danmark, som de danske malere valfartede til med staffeli og farver. Den lignede lidt Alperne og de norske fjelde.

Guldalderens landskabsmalerier skulle ikke kun være kønne og smukke, men også højstemte og dramatiske. De skulle afspejle menneskets indre følelser og landets storhed. Man kan forestille sig, at Møns Klint set fra denne vinkel var et godt motiv for P. C. Skovgaard, at klippens tilbagetrukne skønhed og en lykkelig kærlighed passede godt sammen.

I dette maleri er selve klippen rammet ind af forgrundens grønne løv: buskenes og træernes tætte blade og det grønne græs. Træerne står som søjler rundt om klippen og danner herved en ramme om det egentlige motiv: den kridhvide Klint, der står som en lysende åbenbaring mod det blå hav og den lige så blå himmel. Maleriet viser det højdedrag på Klinten, der går under navnet Sommerspiret. P.C. Skovgaard har malet klippen ovenfra, han står på et højere punkt og ser ned på sit motiv. Det grønne er arrangeret så harmonisk, at dramatikken og det faretruende forsvinder. I stedet er klippen udstillet som en fin genstand. Måske som et symbol på den elskede.

Umiddelbart virker scenen helt mennesketom, men ser man nøje efter, kan man i maleriets yderste venstre side ane tre bittesmå mennesker, der står og skuer ud over klinten og havet. Men det er kun, hvis man ser godt efter, at man lægger mærke til dem.

P.C. Skovgaards første møde med Møns Klint var i 1841, og de følgende somre vendte han gentagne gange tilbage til klinten indtil 1859. Det tog ham nogen tid at komme overens med motivet, men i 1850 kendte han stedet godt. I P.C. Skovgaards tolkning gik motivet også fra det storslåede og faretruende, som også C.D. Friedrich havde set det næsten samme motiv i Rügen, til det bløde og den i høj grad danske nationalromantiske måde at se motivet på. Synspunktet er trukket tilbage fra skræntens kant, for derved at indsætte selve klinten og Sommerspiret som noget ganske enestående, omkranset og indrammet af den bøgeskov, der hos ham blev indbegrebet af den danske natur. En natur, der ikke er dramatisk og farlig som i nogle af hans ungdomsværker, men som her er en materialisering af det skønne. Den enestående klint er blevet en museumsgenstand i sig selv, højstemt og kridhvid på den blå baggrund. Maleriet har med sin storslåede skildring af den danske natur indtaget en central rolle i det danske landskabsmaleri og nationalromantikken.

Som landskabsmaler havde P.C. Skovgaard kysten og skoven som hovedmotiver, der som en rød tråd løber gennem hans samlede livsværk. Herunder indtager motiver fra Møns Klint en meget betydelig position, som han tilbagevendende afbildede.

P.C. Skovgaards landskaber har en romantisk kraft, der svulmer op gennem malerierne. Der er altid noget skjult og noget på færde i de mange naturscenerier.