Joakim Skovgaard, Ulver og Vænelil, 1898. Olie på lærred. Inv.nr. 00.146.
Joakim Skovgaards maleri er fra en folkevise om Ulver, der
forfører Vænelil. Ulver får hende til at følge med ham. I en
lysning vil Ulver holde hvil. Han graver et hul, som hun undrende
spørger, hvad skal bruges til, da det er for lille til hesten og
for langt til hunden. Han fortæller, at han har forført og dræbt
otte kvinder, og nu skal hun blive den niende. Vænelil spørger snu,
om hun må afluse hans hår inden, hvilket Ulver går med til. Ulver
falder i søvn, og i mens binder hun hans arme og ben. Så vækker hun
ham og dræber ham med hans sværd.
Motivet viser det øjeblik, hvor Vænelil svinger sværdet:
historiens højdepunkt. Hun står i midten, mens han ligger allerede
halvvejs nede i det hul, han har gravet. De mange diagonale linier
giver billedet bevægelse. Sværdets spids når næsten Ulvers fødder,
det virker som han selv skubber sværdet, der skal slå ham ned.
Hesten afgrænser scenen, dens drejede hoved ser ned på Ulver og
binder scenen sammen.
Vænelil står ren og fin i den hvidgyldne kjole for at vise, at
hun er helten. Ulver er klædt i blodets røde farve. Himlen er
overskyet for at understrege den dramatiske scene. Billedets
opbygning med linier og farver er alle sammen med til at illustrere
den historie, Joakim Skovgaard ville fortælle.