Niels Skovgaard, som døde i 1938, var i den sidste del af sit liv begrænset af et svækket syn. Fra hans breve ved vi, at han selv var klar over sin mangel på kræfter. Farvevirkningen i hans billeder blev ujævn, og han valgte bevidst flere kunstneropgaver fra – for eksempel da han i 1929 blev tilbudt den store udsmykning af mindehallen for H.C. Andersen i Odense (her pegede han i stedet på kunstnervennen Niels Larsen Stevns). Men det svækkede syn kunne ikke påvirke hans skulpturarbejder, hvori hans blik for rumlig, dynamisk komposition og fortælleevne stadig kunne træde i karakter. Relieffet Rolfs kamp i Lejre er sammen med hans granitstatue af Grundtvig og livskilden (1931, Vartov) et af hovedværkerne fra Skovgaards sene virksomhed som billedhugger.

Skovgaard havde arbejdet med det mytologiske motiv af Rolfs kamp siden 1918 og udført adskillige skitser og modeller i gips. Relieffet beskriver myten om Rolf Krake, en dansk vikingekonge, som boede på kongsgården i byen Lejre. Her fik han en dag besøg af den svenske kong Hjørvar, som kom sejlende til byen. Om bord på sine skibe havde Hjørvar skjult krigere og våben. Rolf Krake anede ikke uråd og fejrede besøget med en stor fest. Hans krigere drak en masse øl, mens Hjørvar og hans folk næsten ikke drak noget. Da Rolf Krake og hans krigere var faldet i søvn efter festen, listede Hjørvars krigere sig op til kongsgården og gik til angreb. Det var fra starten en ulige kamp. Selv om én af Rolf Krakes krigere forvandlede sig til en stor bjørn, som kæmpede hårdt, hjalp det lige lidt. Hjørvars krigere var de stærkeste, og de slog Rolf Krake og alle hans mænd ihjel.

Sådan endte Rolfs dramatiske kamp i Lejre, og i Niels Skovgaards store trærelief kommer slagets voldsomhed tydeligt frem i træets groft udskårne overflade. Der er dynamik og action i scenen, hvor Rolf Krake med krone på sin hjelm er omgivet af de kæmpende mænd. Det handlingsmættede indhold er holdt i en streng komposition og med Niels Skovgaards sans for linjeføring i den lineære frise. Rolf Krake er i centrum af billedet, stående rank med den ene arm vandret og den anden bøjet over hovedet – og fra denne afbalancerede midterfigur sker bevægelsen ud mod relieffets ender.

Niels Skovgaard havde tidligere rejst i Grækenland og arbejdet med at rekonstruere opstillingen af Apollon-figurgruppen fra Zeustemplets vestlige gavl i Olympia. Ved at fordybe sig i de enkelte figurer og deres bevægelser fik han fornemmelse for sammenhængen i gavlen som helhed. I fortællingen om Rolfs kamp i Lejre fornemmer man tydeligt hans inspiration fra den klassiske græske reliefstil. Med træet som materiale i stedet for marmor og med den nordiske mytologi som inspiration frem for den antikke mytologi forener Skovgaard her to af de kilder, der havde størst betydning for hans kunstneriske virke.

Relieffet blev udstillet på den Frie Udstilling i 1934. Det er tilegnet Axel Olrik (1864-1917), som var folkemindeforsker og interesserede sig for den nordiske mytologi, heltedigtning og sagn. Han gjorde et stort arbejde for at udbrede kendskabet til den nordiske kulturhistorie og forstå de mundtligt overleverede historier, deres kilder og traditioner. Niels Skovgaard havde illustreret Olriks Danske Sagn og Eventyr (1913-29).