Ebbe Nielsen Skovgaard udførte som ung enkelte skulpturer, bl.a.
en portrætbuste af faderen, samt træsnit efter faderens forlæg.
Sammen med billedhuggeren Per Linnemann-Schmidt oprettede han en
keramikfabrik i Sengeløse, men trak sig hurtigt ud af foretagendet.
Senere foretog han flere rejser med lange ophold i Afrika, hvor han
besøgte sønnen Niels Ebbe Skovgaard, der havde en farm. Her
modellerede han en række portrætter af negre fra forskellige
afrikanske stammer. Som pensionist i Sengeløse iværksatte han en
produktion af marmoreret bogpapir.
Kilde: Weilbach
http://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=10572&wsektion=biografi