Georgia Skovgaard (født Schouw) voksede op i et åndeligt
levende, politisk interesseret miljø med kontakt til den danske
kunstverden, som den udfoldede sig i København i kredsen omkring
N.L. Høyen i 1840rne. Hun modtog, som skik og brug dengang var,
ikke nogen formaliseret kunstundervisning, men afslørede sine evner
i tegnede småskitser og senere i broderede arbejder. Ved ægteskabet
med P.C. Skovgaard indledtes et kunstnerisk samarbejde, hvor han
tegnede forlæg, som hun omsatte i kunstbroderier. Første gang ved
udførelsen af Georgia Skovgaards eget brudeslør, der med sit
blomstermotiv både var et eksempel på et fornemt broderi og
samtidig markerede et nyt blik for de vilde planters skønhed, der
dengang optog de unge danske landskabskunstnere. Et højdepunkt var
kaminskærmen, 1857, hvor Georgia Skovgaard med stor indlevelse og
sans for de tekstile teknikker og materialer omsatte det tegnede
forlæg til et originalt stykke kunst. Georgia Skovgaards virkefelt
var først begrænset til den snævre familie- og vennekreds. Men ind
i 1860erne udvidedes hendes aktiviteter således, at broderierne
nåede ud til større kredse. Hun knyttede flere hjælpere til sig,
bl.a. Kristiane Konstantin-Hansen, ældste datter af maleren, der
også leverede tegnede forlæg. Udviklingen i Georgia Skovgaards
motiver gik fra et naturalistisk præget broderi til et
klassicerende med en mere forenklet mønsteropbygning, som det ses i
Vildsvinetæppet. Et stort arbejde som fanerne til de skandinaviske
studenterforeninger havde klare politiske overtoner. Det samarbejde
med kunstnere, Georgia Skovgaard havde indledt, ophørte ikke ved
hendes tidlige død, men blev fortsat bl.a. af Kristiane
Konstantin-Hansen og Johanne Bindesbøll, der i 1873 grundlagde en
broderiforretning, der solgte mønsterforlæg og arbejder, tegnet af
samtidige kunstnere. Denne broderitradition fortsatte et godt
stykke ind i 1900-tallet.
Kilde: Weilbach
http://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=10573&wsektion=biografi