Joakim Skovgaard voksede op i et grundtvigiansk hjem med en klar
bevidsthed om sine danske rødder, og han knyttede senere tætte bånd
til højskolemiljøet. Han modtog fra barndommen tegneundervisning af
faderen P. C. Skovgaard, og hans tidlige landskabsbilleder var
tydeligt afhængige af ham.
Under en rejse til Paris i 1880-81 og et par måneders ophold på
Leon Bonnats skole, hvor han fik grundlæggende kendskab til den nye
naturalistiske malemåde, indtrådte en stilændring, som ses i to
billeder med samme motiv Forårsfåreklipning på Lolland fra
henholdsvis 1878 og 1881. Den grønlige kolorit erstattedes af
franskinspirerede gråtoner. Fransk indflydelse ses også i flere
billeder fra Halland.
Den endelige frigørelse fra faderens påvirkning skete under
Italiensrejsen 1882-84, hvor Joakim Skovgaard desuden var i
Grækenland med Kristian Zahrtmann. Fra opholdet her ledte
indtrykkene af Parthenonfrisen og vasemalerier over i Joakim
Skovgaards monumentale stil i dekorationer på keramiske vaser og i
dragtstudier til kirkeudsmykninger. Koloristisk betød opholdet i
Rom en impressionistisk påvirkning fra Theodor Philipsen og Rémy
Cogger, som gav større lysfylde i maleriet.
Efter hjemkomsten udførte Joakim Skovgaard keramiske arbejder hos
J. Wallmann i Utterslev, hvor hans søskende Niels og Susette og Th.
Bindesbøll arbejdede. I denne kreds betonedes det dekorative, uden
man helt slap det naturalistiske, og Joakim Skovgaards arbejde,
især med dyremotiver, førte ham over i skulpturen. Med Th.
Bindesbøll udførte han Bjørnespringvandet og dernæst over
en årrække Dragespringvandet, begge ved Københavns
Rådhus.
Religiøse motiver blev dog en afgørende del af Joakim Skovgaards
værk. Da han i 1885 udførte tegningerne til Grundtvigs salme
Den signede dag skabtes et hovedværk blandt danske
bogillustrationer. Det store billede Englen rører vandet i
Bethesda dam, 1888, viser et dramatisk under, udført efter at
hans hustru blev helbredt i Rom. I 1890 malede Joakim Skovgaard
Kristus fører røveren i Paradiset, tænkt som altertavle
til Mandø Kirke. Det monumentale, dramatiske kæmpebillede
Kristus i de dødes rige, 1891-94, vakte ved sin visionære,
næsten symbolistiske form, megen debat i samtiden.
Med disse værker skabtes grundlaget for udsmykningen af Viborg
Domkirke. I somrene 1874 og 1875 havde Joakim Skovgaard arbejdet på
F.C. Lunds udsmykning i kirken, og det fik vidtgående betydning, at
han da fik kontakt til biskop J. Swane og arkitekt H.B. Storck, som
arbejdede med genopførelsen af kirken. Storck og Joakim Skovgaard
udførte i fællesskab et akvareludkast med motiver fra Det gamle
testamente til udsmykning af nordre midtskibs væg over rundbuerne,
men først da A. Jerndorff i 1890 afslog at give sig i lag med
udsmykningen blev Joakim Skovgaard opfordret til at påtage sig
opgaven.
Fra 1895-97 udarbejdede S. sammen med Storck et udkast, hvor hvert
motiv er anbragt på den tiltænkte plads i domkirken. Programmet for
udsmykningen blev til i samarbejde med biskop Swane. Den begynder
på vestvæggen i det nordre sideskib med Adam, der giver dyrene
navne, og slutter i apsis med Den velsignende
Kristus, omgivet af de saliges skare. Motiverne fra Det gamle
testamente er anbragt om sideskibenes vinduer og over midtskibets
triforier således, at de symbolsk binder kirkerummet sammen. I
tværskib og kor ses motiver fra Det ny testamente.
Trods brug af mange hjælpere er udsmykningen resultatet af en mands
værk, da Joakim Skovgaards overordnede stil er grundlag for
helhedsvirkningen. Det er en folkelig billedbibel i Grundtvigsk
ånd. Motivisk er S. inspireret af antikken, oldkristen kunst,
renæssance og dansk guldalder, mens modellerne til figurerne er fra
S.' egen omgangskreds. I 1911 blev der efter S.' udkast opsat 8
lysbærende bronzeengle i skibet med forbillede i den græske statue
Vognstyreren i Delfi, i vestgavlen indsattes en glasmosaik med
syngende engle, og i 1912-13 blev et nyt træloft i midtskibet
bemalet med motiver fra Kristi barndom og profeterne.
Udsmykningen af Viborg Domkirke er en af de største opgaver, en
dansk kunstner har fået, og den blev til i et forbilledligt
samarbejde med trofaste hjælpere, hvor Niels Larsen Stevns indtog
førstepladsen. Trods kritik står udsmykningen i dag som et absolut
hovedværk i dansk kunst. Ved siden af de store religiøse opgaver
fortsatte S. med at male verdslige motiver, bl.a. folkeviser, som
han udførte både i gobeliner og som bogillustrationer. S. må
betragtes som en hovedskikkelse blandt de kunstnere, som omkring
århundredskiftet skabte en dekorativ stil på danske
forudsætninger.
Kilde: Weilbach
http://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=1114&wsektion=biografi