Niels Christian Skovgaard fik i sine helt unge år, sammen med
sin bror Joakim, undervisning i tegning af faderen P.C. Skovgaard
Efter dennes død i 1875 påvirkedes Niels Christian Skovgaard en tid
af Janus la Cour, og hans tidlige malerier var helt i den danske
naturalistiske tradition. Men efter en rejse i 1883 ændredes hans
udvikling. Hans arbejder fik under indflydelse af fransk
friluftsmaleri stærkere lyskontraster, og han lagde herefter vægt
på at fuldføre sine malerier i det fri. Fra efteråret 1884 begyndte
Niels Christian Skovgaard at arbejde med keramik, især fade med
dekoration. Indtil 1887 arbejdede han hos pottemager Wallmann i
Utterslev, herefter hos Tauber Jensen og hos G. Eifrig, begge i
Valby. Denne beskæftigelse ophørte i begyndelsen af 1890erne, men
fik stor betydning for hans senere skulptur- og
illustrationsarbejde. Han fik her mulighed for frit at udfolde sig
i en dramatisk fortællende stil. Et hovedværk fra disse år er
relieffet af Aage og Else, 1887, med motiv fra en dansk folkevise.
I 1888-89 foretog han en 8 måneder lang rejse til Italien og
Grækenland sammen med Kr. Zahrtmann og Malthe Engelsted, hvor han
fik mulighed for på stedet at studere den antikke skulptur, han var
så stærkt optaget af. En ny rejse hertil i 1894 forstærkede
yderligere hans engagement, som tillige afspejles i hans årelange
beskæftigelse med forsøg på at rekonstruere vestgavlgruppen fra
Zeustemplet i Olympia. I Grækenland oplevede han også kvindernes
dans i Megara, et motiv han malerisk senere bearbejdede flere
gange. Et vigtigt værk er Dåben på Pinsedag fra 1905 i
Immanuelskirken, der kan betragtes som et naturligt udtryk for hans
nære tilknytning til de kirkelige og især de grundtvigske kredse.
Det var imidlertid som bogillustrator og billedhugger, hans talent
for alvor foldede sig ud. Det var ofte motiver fra nordiske
fortællinger og eventyr, han illustrerede med levende penneføring
og frodig fortælleglæde, hvor fantasien blomstrede mere end i
oliemaleriet. I 1894 huggede han den første af en lang række enkle
og originalt formede gravsten, og i 1898 skabte han Magnusstenen
til Skibelund Krat, hvor det dramatisk fortællende relief står
kraftfuldt og enkelt. Havhestebrønden fra 1916 og den magtfulde
statue Grundtvig og livskilden fra 1931 danner tilsvarende
højdepunkter i hans billedhuggerarbejde og står i dag som
hovedværker i dansk skulpturs historie.
Kilde: Weilbach
http://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=1115&wsektion=biografi