P.C. Skovgaard var en af Guldalderens hovedskikkelser, især
kendt for sine storladne skildringer af det danske landskab. Under
uddannelsen studerede han klassisk europæisk landskabskunst i
samlingerne i København, men siden skabte han et maleri, bygget på
naturstudier, som dannede grundlag for en selvstændig opfattelse af
genrens muligheder. Efter 1850 udviklede han en monumental,
personlig udtryksform, som fik stor betydning for de efterfølgende
generationer. Sideløbende med sin håndværkeruddannelse kom
P.C. Skovgaard på Kunstakademiet, hvor venskabet med J.Th.
Lundbye, Lorenz Frølich og Dankvart Dreyer fik stor betydning for
ham. Han blev elev af J.L. Lund, men havde samtidig mulighed for at
deltage i udflugter, som C.W. Eckersberg foretog med
akademieleverne, bl.a. til Dyrehaven. I P.C. Skovgaards
tidlige billeder ses både en romantisk strømning (måneskinsstykker)
og en realistisk som i billederne fra hjemegnen. Hans farveholdning
er tydeligt præget af J.L. Lund, også i detailstudierne, der også
kan være inspireret af J.C. Dahl. Gade i Vejby med vippebrønd,
1836, viser en interesse for dagligdagen, som N.L. Høyen opfordrede
malerne til at skildre. P.C. Skovgaards første hovedværk er
Udsigt mod Frederiksværk fra Tisvilde Skov, 1839, hvor han formåede
at skabe sammenhæng mellem himlen og det forrevne landskab ved
solens skin gennem skyerne, som er karakteristisk for ham i forhold
til andre i samtiden. P.C. Skovgaard og J.Th. Lundbye arbejdede
ofte sammen. I 1842 udsmykkede de en lejlighed, som tilhørte
P.C. Skovgaards onkel med to døre og tre monumentale, næsten
kvadratiske billeder, Frederiksborg Slot, Gåsetårnet og Højerup
Kirke på Stevns Klint. I sommeren 1843 opholdt de sig på
P.C. Skovgaards hjemegn omkring Vejby, hvor de flittigt
tegnede og malede skitser. Af datoerne på de mange bevarede
arbejder kan man følge deres færd, adskillige studier har dannet
grundlag for senere hovedværker. I 1843 vandt P.C. Skovgaard
Neuhausens Præmie for Egetræer i Nordskoven ved Jægerspris, der
ligesom flere andre blev købt til Den kongelige Malerisamling. I
1840rne rejste P.C. Skovgaard rundt i landet, bl.a. til Møens
klint, på Holbækkanten ved Vognserup og omkring Kalundborg. I 1845
fik han Udstillingsmedaljen for billedet Skarrit Sø, og samme år
sluttede han på Kunstakademiet. Høyens og N.F.S. Grundtvigs
engagement i det nordiske og det nationale blev medbestemmende for
P.C. Skovgaard som skildrer af det danske landskab. Desuden
fik han kontakt med nationalliberale politikere, bl.a. Orla
Lehmann, som bestilte billeder af ham og støttede ham hele livet. I
1854-55 besøgte Peter Christian Skovgaard første gang Italien, og
fik selskab af W. Marstrand og Høyen. Rejsen fik stor betydning for
P.C. Skovgaard, som efter hjemkomsten malede sit mest kendte
værk Bøgeskov i maj, 1855. Det har storhed og fylde, og er udtryk
for en danskhed, der, som det ofte har været fremhævet, modsvarer
strofen Frejas sal i Oehlenschlägers nationalsang.
P.C. Skovgaard havde evne for at karakterisere de forskellige
træarter og stræbte efter at gøre træerne høje og monumentale,
bl.a. ved at holde staffagefigurerne, børn og dyr, under
horisontlinien. Det ses også i Blegeplads under store træer, 1858.
I Sommereftermiddag ved en indsø, 1859, har kompositionen rødder
tilbage til Claude Lorrain, som P.C. Skovgaard havde studeret
i Italien. Da P.C. Skovgaard i 1862 besøgte England og
Frankrig sammen med Høyen, fik han øjnene op for den samtidige
franske kunst P.C. Skovgaards interesse for vejrligets
dramatik blev stærkere i hans senere år, hvor koloritten blev
mørkere. Efter rejsen til Italien 1869 blev hans landskaber mere
storslåede, som det ses i Sommereftermiddag med en bortdragende
regnbyge, ca. 1862-74. Det viser et af hans yndlingssteder gennem
årene, Dyrehaven, hvor solen får magt og kaster strålerne ned
mellem træerne og får regnskyerne til at trække over himlen.
Billedet fik stor betydning som lærestykke, både for hans sønner
Joakim og Niels og for hans elever. Sommereftermiddag på
Malkepladsen ved Knabstrup, 1874-75, vidner om, hvor langt
P.C. Skovgaard nåede i landskabsmaleriet.P.C. Skovgaard
var desuden en fremragende portrætmaler. Hans skildringer af
børnene, især af Suzette, 1870, er højdepunkter, ligesom hans
portrættegninger hører til blandt de ypperste i samtiden.
Kilde: Weilbach
http://www.kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=891&wsektion=biografi