Susette Cathrine Skovgaard (gift Holten) malede en række
traditionelle landskaber og blomsterbilleder, som er mere
dekorativt end naturalistisk opfattede. Desuden udførte hun nogle
portrætter, der er præget af en lignende forkærlighed for det
ornamentale. Sammen med sine brødre, Th. Bindesbøll, Theodor
Philipsen og Elise Konstantin-Hansen eksperimenterede hun allerede
1884 med keramik i pottemagerværkstedet hos Wallmann i Utterslev og
siden i 1890erne hos Eifrig på Københavns Lervarefabrik i Valby.
Hun udførte nogle meget dramatiske arbejder, som mere er små
skulpturer end brugskunst. Ligesom veninden Elise Konstantin-Hansen
var hun optaget af den japanske kunst, men ikke alle hendes
keramiske værker er så dristige som det "troldtøj", hun deltog med
på Dekorationsforeningens udstilling i 1888. Hun holdt sig ikke til
de "kvindelige" og nære plantemotiver, og Karl Madsen skrev, at
vidste man ikke besked, ville man sikkert aldrig gætte, at Susette
Cathrine Skovgaards ting var arbejder af en dame. De er langt
fra det milde og nette, der blev anset for damearbejdets særpræg.
Senere arbejdede hun med porcelæn og tegnede mønstre til vævning og
broderi, bl.a. et altertæppe til Roskilde Domkirke. I 1895 var
Susette Cathrine Skovgaard kunstnerisk leder af Kvindernes
Udstilling, hvor hun tegnede udstillingens indgangssymbol, en
opgående sol flankeret af ranker af mælkebøtte, og selv deltog med
et lille fantasiværelse, komplet møbleret og udstyret med tæpper
m.m., udført efter hendes eget design.
Kilde: Weilbach