image description

Udsigt til Guldalderen
27. jan - 17. apr 2006

Udstillingen undersøgte kunstnernes opdagelse af landets yderkanter i Jylland og på Sydsjælland. Sydsjællands landskab er rigt og har Møns Klint som enestående turistattraktion. Jylland er det rå, uendelige og stadig uciviliserede landskab, ganske fremmed for københavnerne. 

De fjernere dele af riget
Dankvart Dreyer var en af de første kunstnere, der skildrede det jyske landskab. Han var kommet herover i 1838. Kort efter kom Louis Gurlitt, udsendt af kongen. Han skulle registrere og skildre de fjernere dele af riget. Efter de første pionerer havde bragt billederne tilbage til København, blev også andre ansporet til at skildre det uendelig fjerne Jylland. 

Tilsammen tegnede værkerne et billede af den guldalder, der befinder sig uden for København og Nordsjælland, men som ikke før har været præsenteret samlet i en udstilling. 

Et begyndende moderne samfund
Kunstnernes opdagelse af guldalderens anden natur finder sted i en brydningsfuld tid, hvor konturerne af det moderne samfund begynder at kunne anes. I guldalderens tidlige år grundlægges mange af de naturvidenskabelige discipliner som meteorologien, botanikken og geologien. Naturvidenskaben tilbyder indsigt i det guddommelige skaberværk, såvel som måden man ser på omverden. 

Kunst og videnskab
Tidens ideal var en sammensmeltning mellem kunst og videnskab, og derfor møder vi i perioden også kunstneren som en rejsende videnskabsmand. Et af de steder, der øver den største tiltrækningskræft på tidens kunstnere, er Himmelbjerget og Møns Klint, hvis dramatiske og storslåede karakter beskrives geologisk i netop disse år. 

Kunstneren bliver således på én gang en naturvidenskabelig opdagelsesrejsende i den vilde natur, og samtidig rummer han også konturerne af den moderne turist. For de billeder, kunstnerne malede på rejserne, var med til at forme samtidens blik på disse mindre kendte landskaber. 
Ofte medvirkede de billeder, kunstnerne bragte med sig hjem, til at stedfæste nye områder i befolkningens hukommelse, og til sammen var billederne med til dels at forme et natursyn, som delvist har overlevet frem til i dag, dels at tiltrække andre tilrejsende, som ønskede selv at erfare, hvad kunstnerne før dem havde oplevet.