Hvad skulle der til for at slå igennem som kvindelig kunstner for 100 år siden? Det kun man se på Skovgaard Museet, der hen over sommeren viste værker af Elise Konstantin-Hansen. Hun var en af de ganske få, der blev anerkendt i sin samtid. Med en fantastisk skaberkraft formede hun et betagende værk, som nu kan opleves i sin helhed. Med omkring 200 værker lånt fra alle hjørner af landet kan man få et indblik i, hvem denne kunstner var.
Elise Konstantin-Hansen (1858-1946) var datter af guldaldermaleren Constantin Hansen og blev således født ind i et levende kunstnermiljø. Naturligt nok nærede hun store kreative ambitioner, men som kvinde var det ikke så let at gøre sig gældende som kunstner.
Fantastiske og skulpturelle keramiske værker
Det blev med keramikken, at Elise Konstantin-Hansen slog sig løs og slog igennem. Sammen med P.C. Skovgaards tre børn: Joakim, Niels og Susette Skovgaard, såvel som Th. Bindesbøll, skabte hun nogle fantastiske, skulpturelle keramiske værker. Det havde hendes mandlige kolleger svært ved at gøre hende efter. Det var epokegørende kunstnerkeramik, der boblede frem i et smittende og frodigt miljø med imponerende kunstnerisk nytænkning. Hvor hendes keramiske værker bryder grænser, er malerierne mindre kontroversielle. Dog afslører et værk med en skrækindjagende grib et motiv, som man ikke forventer fra en kvinde på den tid, og placerer hendes produktion i et spændingsfelt mellem realisme og symbolisme. Yndlingsmotiverne var dyr, landskaber og mennesker, med en særlig forkærlighed for den dekorative kunst.
Mellem realisme og symbolisme
Elise Konstantin-Hansens værker ligger i et spændingsfelt mellem realisme og symbolisme med en særlig forkærlighed for den dekorative kunst. Fra privateje var det lykkes at låne et af hendes symbolistiske hovedværker "Grib", som hun i 1893 viste første gang hun deltog som medlem på Den frie Udstilling. En særlig vigtig vinkel i forhold til Skovgaard Museet udgør Elise Konstantin-Hansens venskab med Skovgaard familien og specielt Susette Skovgaard.
En del af tidens kunstnermiljø
Elise Konstantin-Hansens forældres engagement i de grundtvigianske kredse og deres venskaber med kunstnerkolleger som maleren P.C. Skovgaard og arkitekten M. G. Bindesbøll kom til at betyde meget for hendes opvækst.
Elise Konstantin-Hansens søster, Kristiane, og M. G. Bindesbølls datter, Johanne, etablerede i 1873 Den Konstantin Hansen-Bindesbøll'ske Broderiforretning - blandt venner blot kaldet "Boden" - som de drev frem til 1903. Indledningsvis var det forældregenerationen, der leverede broderiforelæggene, men med tiden blev det Johannes bror, Th. Bindesbøll, og Elise Konstantin-Hansen, der blev hovedleverandørerne.
Elise Konstantin-Hansen, Kalkuner i marken, 1911
Den dekorative kunst
Interessen for den dekorative kunst går som en rød tråd gennem Elise Konstantin-Hansens virke. Særlig arbejde med tekstil blev genoptaget, da hun bosatte sig i det jyske. Eksempelvis udførte hun i Kolding forelæg til Skovdugen, der fremstilledes på damaskvæveriet Georg Jensen. I Kolding fik hun også forbindelse til den broderiinteresserede bibliotekar Agnes Fink, der i 1935 med støtte fra Ny Carlsbergfondet udgav to hæfter med korsstingsmønstre efter forelæg af Elise Konstantin-Hansen. I Kvindebiografisk Leksikon skriver Jens Peter Munk om disse værker: "I forhold til kunsthåndværkeren Ernestine Nyrops hæfter, der loyalt gengav danske mønstre, fortolkede og komponerede Elise Konstantin-Hansens mønstre fra den antikke europæiske kultur. Hun havde faderens store dekorative sans, men en mere umiddelbar naturglæde og en lettere hånd."
Engagementet i højskolebevægelsen afspejles over årene også i Elise Konstantin-Hansens talrige bidrag til eksempelvis "Højskolebladet" (både artikler og illustrationer) og andre beslægtede tidsskrifter. Dertil illustrerede hun i 1910 søsteren Thoras bog "Historier for Børn".
Kunsten ind med modermælken
Elise Konstantin-Hansen fik på det nærmeste kunsten "ind med modermælken". Faderens hjemmeundervisning suppleredes med en periode hos Christen Dalsgaard i Sorø. I forbindelse med Ribe Kunstmuseums forskningsprojekt om Kyhns malerskole viste det sig desuden, at hun også var nævnt i nogle af hans papirer. Derfor kunne et par af hendes værker i samme udstillingsperiode ses i en anden kontekst på kunstmuseet i Ribe.
Også Laurits Tuxen skal hun en tid have gået hos. 1882 debuterede hun på Charlottenborgs Forårsudstilling med billedet Før Skoletid, men søgte alligevel videreuddannelse, og var i 1885-86 i Paris elev hos G. Leroux. Sammen med veninden Susette Cathrine Skovgaard fulgte dernæst et ophold på Askov Højskole 1886-87, hvor hun både påtog sig tegneundervisning og fulgte foredragene hos sin brors svigerfar, skolens legendariske grundlægger, Ludvig Schrøder. Så sent som i 1888 søgte hun ind på Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder, men da havde hun allerede skabt markante værker, og havde på sin egen måde fundet sin plads i det danske kunstliv.
Keramikken
Th. Bindesbøll blev Elise Konstantin-Hansens indgang til keramikken. På Johan Wallmanns pottemagerværksted i Utterslev havde han fundet en god ramme om arbejdet med leret. Folkene på værkstedet havde deres faglige baggrund, og tog imod kunstnerne, der var 'ufaglærte' indenfor keramikken. Teknikerne kunne hjælpe med drejearbejdet, og yde bistand omkring eksempelvis farvelægning og brænding. Af de synlige resultater må man konstatere, at der må være opstået et meget lystigt samspil mellem Bindesbøll, Theodor Philipsen, Joakim og Niels Skovgaard samt deres søster Susette Cathrine Skovgaard, nu gift Holten, og dertil også Elise Konstantin-Hansen. Kunsthistorikeren Karl Madsen tog initiativ til at samle dem i "Dekorationsforeningen", der i 1888 på "Den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling" i København kunne præsentere epokegørende, men for samtiden svært gouterbar, kunstnerkeramik - værker der var boblet frem i et smittende frodigt miljø. Hos Wallmann skabte Elise Konstantin-Hansen eksempelvis sin skulptur af et græskar, der er ved at blive fortæret af tre små lystige mus. Lykkeligvis havde Leon Ehlers øje for hendes virke, og sørgede for at få mange af hendes værker til samlingen i Haderslev. De suppleres på udstillingen med fine stykker fra Kunstindustrimuseets samling og værker fra privateje.
En velfortjent plads i den danske kunsthistorie
Udstillingen var den første i over 30 år der viste værker af Elise Konstantin-Hansen. Den omfattende præsentation skabte mulighed for at genopdage en kunstner, der som en af de sjældne kvinder faktisk fik en plads i den danske kunsthistorie i sin egen samtid.