Det nære og det fjerne - under nordlige himmelstrøg
Den danske guldaldermaler Martinus Rørbye (1803-1848) er blevet kaldt en rejsende kunstner og en "datidens etnograf". Livet igennem opsøgte han nye motiver på sine mange rejser i både ind- og udland, hvor han udforskede omgivelserne, der på mange måder adskilte sig fra dem, han kendte fra sin hverdag i København.
Hvorend Rørbye befandt sig, mødte han omgivelserne med et åbent blik. Han gengav steder, mennesker og klædedragter, interiører og arkitektur med en næsten etnografisk interesse uanset, om motivet var hentet i København, Skagen eller Konstantinopel. Rørbyes arbejde indgår således i en større fortælling om, hvordan man nærmede sig såvel det velkendte som det fremmede i midten af 1800-tallet, og hvordan forestillinger om "det nære" og "det fjerne" blev konstrueret i en nordeuropæisk optik.
En kunstner - to udstillinger
Udstillingen Martinus Rørbye. Det nære og det fjern bestod af to dele. Udstillingen på Skovgaard Museet fokuserede på Rørbyes motiver fra Danmark og Norge, mens Ribe Kunstmuseum i samme periode fokuserede på Rørbyes arbejder fra sydlige himmelstrøg. Begge udstillinger viste en perlerække af Rørbyes værker, der i dag står som nogle af Guldalderens bedste billeder. Du kan læse mere om udstillingen på Ribe Kunstmuseum her.
Biografi
Martinus Rørbye blev født i Norge i 1803. I 1814 flyttede han til København med sin familie. I 1820'erne gik Rørbye på Kunstakademiet i København. Han var en yderst talentfuld kunstner, der vandt sig alle udmærkelser - dog ikke den anerkendte fuldmedalje, som han forsøgt at vinde flere gange. I 1830 indledte han sin første udenlandsrejse af flere - denne gik til Norge via Jylland. I 1833 fik Rørbye et større rejselegat, der gav ham mulighed for at rejse til Italien, Grækenland og Konstantinopel, hvor han udførte mange studier.
I 1837 modtog han, som den første, den nystiftede Thorvaldsen Medalje, og i 1844 blev han udnævnt Professor ved Kunstakademiet.
Rørbye giftede sig med Rose Frederikke Schiøtt (1810 - 1859) og sammen fik de fire børn. Han døde på sin bryllupsdag, den 29. august 1848, i en alder af kun 45 år.