image description

Adam & Eva
29. jan - 16. maj 2016

Tror du på skabelsesberetningen?

Tør du tage en bid? Det to figurer Adam & Eva er et af de ældste motiver i kunsthistorien. De udgør ikke alene fortællingen om de første to mennesker på jorden, men også en fortælling om, hvordan vi mennsker har svært ved at modstå fristelse. Vi begærer det forbudte og gør det, vi ikke må - præcis som Adam og Adam gjorde det, da de tog en bid af frugten fra paradistræet.

Igennem århundreder har kunstnere forestillet sig, hvordan paradiset og verdens første par kan have set ud. Fortolkningerne afspejler skiftende tideres værdier, begær, gudstro og -tvivl. Udstillingen Adam & Eva - tabet af uskyld handlede netop om vores menneskelige længsel efter evigheden og det forbudte begær. På udstillingen fortalte værker fra samlingerne på Skovgaard Museet, Brandts, Johannes Larsen Museet, Arbejdermuseet og Statens Museum for Kunst myten om de første mennesker, som den er blevet fremstillet i 250 års kunsthistorie.

Kunstnerlisten talte navne som Joakim Skovgaard, Johannes Larsen, Jens Juel, Asger Jorn, Per Bak Jensen, Hans Scherfig, Kai Nielsen, Joakim Eskildsen mf..