image description

Peter Seeberg 100-års fejring: Fem filmportrætter om Peter Seeberg
22. jun - 10. aug 2025

Peter Seeberg 100-års fejring

Forfatteren og museumsmennesket Peter Seeberg ville være fyldt 100 år den 22. juni 2025. Det markerer vi på Skovgaard Museet, ved at vise fem filmiske portrætter, Vidnefortællinger, i vores underetage. 

Filmene fortæller øjenvidneberetninger om Peter Seeberg. Filmene er tilrettelagt af antropolog Ditte Marie Seeberg og fotograf Jens Kirkeby. 

I filmene præsenteres:

Den svenske forfatter Carl-Göran Ekerwald (1923-2025) beretter om et nært og livslangt venskab med Peter Seeberg siden 16-års alderen. De skrev utallige breve og mødtes livet igennem.

Niels Barfoed fortæller om ungdommens år i København, om besøg på Rømø, om den 19-årige Peters rejse til Berlin og om begyndelsen på et forfatterskab og andre glimt fra et livslangt venskab.

Aino Kann Rasmussen (f. 1937) er mag. art. i forhistorisk arkæologi og fortæller om arkæologiske udgravninger på Failaka og om en museumsverden med Peter Seeberg som kreativ igangsætter.

Fotografen Jørgen Borg (f. 1945) fortæller om mange års samarbejde om projekter med Peter Seeberg, og om bøger og udstillinger på Stiftsmuseet i Viborg og om det langvarige venskab.

Jeppe Barnwell (f. 1978) er seniorredaktør ved Det Danske Sprog- og Litteratur- selskab, redaktør på storværket om alle Seebergs arbejder og er formand for Peter Seeberg Arkivet på Hald Hovedgaard.

Filmene er støttet af VKR's familiefond.