HVER EN STEN SKAL VENDES
Sten er blandt naturens ældste vidner. De bærer spor af bevægelser, tryk og sammenstød mellem is, hav og land. For mere end 10.000 år siden gled enorme gletsjere hen over Skandinavien og trak bjerge med sig. Da isen smeltede, blev stenene liggende i det flade danske landskab, hvor vi stadig kan møde dem i dag.
Stenen fører os samtidig ind i en årtusindlang kunsthistorie. Som et af de mest anvendte kunstneriske materialer har den været anvendt til alt fra udvinding af pigmenter til oliemaleriet til udhugning og afstøbning af skulpturer i marmor, kalksten, alabast og gips.
Udstillingen Hver en sten skal vendes undersøger stenen som både natur, kunstnerisk materiale og metafor. Med afsæt i P.C. Skovgaards (1817–1875) interesse for geologi og hans studier af det danske landskab i guldalderen sætter udstillingen fokus på, hvordan naturens materialer, særligt stenen, har inspireret kunstnere siden 1800-tallet. Dette historiske blik føres videre i mødet med samtidskunstnerne Trine Søndergaard (f. 1972) og Regitze Engelsborg Karlsen (f. 1989).
Trine Søndergaard dokumenterer istidens efterladenskaber gennem fotografier af enorme vandreblokke. Stenene fremstår som billeder på både naturens og menneskets udfordringer: tavse monumenter i de danske skove, ubevægelige og samtidig ladet med fortidens nærvær. I udstillingen vises hendes monumentale fotografier sammen med nye værker inspireret af hovedbeklædning og tekstiler fra Skovgaard Museets samling.
Regitze Engelsborg Karlsen tager udgangspunkt i Skovgaards hovedværk Udsigt over havet fra Møens Klint (1850) og undersøger kridtets geologiske struktur samt sprogets betydning for vores forståelse af naturen. Hendes værker kredser om stenen som både bjerg, krop og organisme og retter blikket mod de mindste sten og deres evne til forandring og forvandling.
Udstillingen inviterer os til at læne os mod jorden, give slip og lade landskabets materialer passere gennem os. At vende hver en sten bliver et billede på menneskets søgen efter sammenhæng mellem natur og kultur, fortid og nutid – og de erkendelser, der opstår i dette møde.