31,5 MILLIONER KRONER – ER DET DET VÆRD?

Man skal efterhånden have den helt store pengepung op af lommen, når auktionshusene indbyder til auktion. I hvert fald hvis man vil købe dansk kunst fra det vi kalder guldalderen og den periode der fulgte efter. 31,5 millioner kroner er prisen på Danmarkshistoriens dyreste maleri solgt på auktion herhjemme.

Spoiler alert: Vi købte ikke maleriet. Hammerslaget faldt en kulsort eftermiddag for et par uger siden. Vi sad klistret til skærmen og forsøgte via et halvsløjt internet at følge med i løjerne i det overfyldte lokale i centrum af København. Vi havde på forhånd udset et par malerier af Joakim Skovgaard og P.C. Skovgaard, som vi gerne ville købe til museet. Velmente fonde delte tilsyneladende vores begejstring. Chefen slog derfor vejen forbi auktionen i håbet om, at vi snart skulle vise noget ny kunst frem for viborgenserne.

Det gik ikke helt som planlagt. Vi fik hverken det ene eller det andet maleri. Priserne bare steg og steg. Slet skuffede og med tanke om, at de hårdtjente fondspenge nu havnede i fondens lommer igen, forsøgte vi at følge med i auktionens videre færden.

Det var faktisk ganske spændende. Vi studsede særligt over to ting. For det første, at mange malerier slet ikke blev solgt. Buddene på auktionen kom ikke højt nok op. Der er mode i hvilke kunstnere, der er populære, og nogle er så ikke. Skovgaard-familiens kunst er åbenbart blandt de populære, siden vi ikke havde råd til dem. Mest bemærkelsesværdigt var det maleri, som viste sig at være blevet stjålet fra et svensk museum! Det var selvfølgelig blevet trukket tilbage før selve auktionen, men ikke tidsnok til, at det ikke var blevet præsenteret i kataloget, som var blevet udsendt nogle uger forud for auktioner. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvordan vores svenske kollegaer fik fikaen galt i halsen, da de opdagede, at det stjålne værk nu var til slag.

Det er jo en ren krimigåde: Hvem kan finde på at stjæle? Mere specifik, hvem stjæler fra et museum og tror, det kan sælges på en offentlig auktion?

Kunsten på et museum er ikke nødvendigvis forbundet med stor økonomisk værdi. Når vi på Skovgaard museet køber kunst, er det nok med andre bagtanker end den typiske kunstelsker. Vi skal kunne bruge kunsten til noget. Vise noget om den periode i kunstnerens liv, vise hvem han eller hun var inspireret af, hvem han eller hun inspirererede. Hvem der var hans nære ven eller dybtfølte fjende. Vise noget om de teknikker kunstneren var fascineret af og måske eksperimenter som aldrig blev til noget. Det er ikke nødvendigvis det fuldendte værk, vi får lyst til at købe, det kan lige så godt være studier. Det skal være kunst, som vi tænker, vi vil udstille. Kunst vi kan formidle. Kunst, der både kan bruges til vores forskning, og som kan give vores gæster en særlig oplevelse. Men måske er vi selv med til at påvirke priserne med vores egne udstillinger.

Markedet for handel med stjålen kunst er et af de største kriminelle markeder. Det er kun overgået af handel med narkotika- og våbenhandel. Ifølge den hollandske kunstdetektiv Arthur Brand går stjålen kunst op i røg, anvendes som sikkerhed eller til en særlig form for afpresning. Sidstnævnte kaldes ”artnapping”. Han mener desuden, at kun otte procent af den kunst, der bliver stjålet på verdensplan, bliver fundet igen. To år har du til at få det ud af underverdenen – ellers er det for sent.

Og her kommer vi til den anden ting vi undrede os over. Hvordan kan et kunstværk overhovedet være så værdifuldt? Mere end hvad de fleste af os tjener i løbet af helt liv. Maleriet til 31,5 millioner kr. var vurderet til 18 millioner kr.. Vi skal bare høre hans navn så få forestiller de fleste sig nok de grå toner, de tomme lokaler og de fraværende kvinder. Kunstens værdi måles også efter de frie markedskræfter udbud og efterspørgsel. Og lige præcis med Vilhelm Hammershøi er der jo den pointe, at der ikke kommer flere til. Så måske nogen synes, at det var en god økonomisk investering? Man skal jo betale penge for at have dem stående i banken, så måske det er en bedre investering at købe kunst? Vi håber dog, at det er en person som elsker maleriet der har købt det. En som sætter pris på det og som synes det skaber liv, lyst og glæde i sin stue. Det er jo nu engang derfor maleren har lavet det, for at skabe noget smukt, der gør tilskuerens liv rigere. Det er vel også en form for værdi?

Skrevet af de to tidligere medarbejdere Kathrine Svanum Andersen og Lars Hamann.

19. dec. 2019

P. C. Skovgaard: Sommereftermiddag på malkepladsen ved Knabstrup (1874-1875)