DET BLIVER KUN VÆRRE

I podcasten ”24 spørgsmål til professoren” stiller antropologen Kristoffer Albris dog spørgsmålstegn ved den antagelse. Efter en katastrofe forbliver verden tilsyneladende den samme som før, bare endnu værre.

Mange års katastrofeforskning peger på, at kriser ofte fremmer udviklinger, som allerede er i gang. Her i denne COVID-19-tid, ser vi med hvilken hast internethandel, hjemmearbejdspladser og digitaliseringens fremdrift har dundret afsted. På forlaget Gyldendal har salget af e-bøger overhalet salget af de fysiske bøger, og hos tegneserieforlagene er det digitale striber, der sælger frem for de gamle blade. Selv Disney lader deres storfilm få verdenspremiere over nettet. Udviklingen var i gang før coronaen lagde sig som et røgslør over verden, men nu går det endnu stærkere. Det er katastrofalt for boghandlere og biografer – og mange andre.

Vi er naive

Vi er angiveligt dårlige til at gætte på, hvad fremtiden vil bringe. Når vi skal forudsige, hvad der kommer til at ske efter en katastrofe, så vælger vi nemlig ofte det, som vi mest håber på sker. Nogle håber, at vi nu slipper for at give knus ud til højre og venstre. Andre mener, at vi skal flyve meget mindre? Og så er der alle dem, der mener, at vi får mere tid til familien.

I sådanne antagelser er vi tilsyneladende ikke særligt kreative. Det er nemlig områder, der allerede er på dagsordenen. De er en del af tidsånden, som noget vi gerne vil have.

Når katastrofen raser, drømmer vi om de positive konsekvenser af den. Men i virkeligheden sker der andre og mere forstyrrende forandringer, som vi i første omgang er blinde over for. Og så er der det forhold, at klimaforandringerne ikke løser sig selv med et fingerknips, og at vores forhold til vores nære heller ikke automatisk bliver tættere. Det kræver, at vi handler.

Det forandres for altid

Det er værd at spørge sig selv, hvad en katastrofe egentlig er. Det kan vi finde svar på i Skovgaard Museets nye udstilling ”Katastrofer og mirakler. Palle Nielsen 100 år”. Her lærer vi nemlig, at en katastrofe er en begivenhed, hvorefter noget for evigt er forandret. Katastrofen får os til at ændre vores lovgivning, vores adfærd og påvirker vores kulturelle opfattelse af tings betydning. Derved adskiller katastrofen sig fra ulykken. Ulykken er selvfølgelig er beklagelig, men den kan gentages, selvom vi kan forsøge at forhindre det. Med ulykken er der ikke noget, som for alvor er forandret.  

Det katastrofale århundrede

Det forrige århundrede er blevet kaldt katastrofernes århundrede. De to verdenskrige, den spanske syge, den kolde krig, atomprøvesprængningerne, 9/11 og så videre. Det var et århundrede, hvor der også var tryk på den teknologisk udvikling. Teknologien gjorde os nu i stand til at dræbe millioner i krige, sprede sygdomme på meget kort tid, og dele nyhederne om lokale katastrofer lagt fra vores egen andedam på ganske få minutter.

Det er dette katastrofale århundrede, som Palle Nielsen, manden bag alle billederne i vores kommende udstilling, reagerede på. Han så det som sin opgave som kunstner at skildre den virkelighed, som han var en del af – og den var grum. Vi ser sprængninger af huse, efterladte byer og skræmmende store metalliske konstruktioner, der leder tankerne hen på fantasifulde Sci-Fi fortællinger. Menneskene synes kuet og undertrykt af katastroferne. De er handlingslammet og opfyldt af svære og dårlige følelser.

Selvom Palle Nielsen lavede billeder inspireret af begivenheder, fra før du blev født, så tør vi godt love, at hans billeder kan vække genkendelse i dig. Husker du, kære læser, hvor urovækkende det var at gå rundt i Viborgs tomme gader fredag kl. 16 under den nys afsluttede nedlukning? Uanset om du gør eller ej, så er Palle Nielsens billeder en påmindelse til alle om, hvordan katastroferne rammer og påvirker os og vores omgivelser, og at den lykke du oplever nu, men ét snuptag kan blive taget fra dig.

Palle Nielsen var alt andet end naiv, han forfattede i 1991 en liste over de kriser, som han forudsagde fremtiden ville byde på. Den indgår også i udstillingen. Det er uhyggeligt, hvad han fik med: sult, aids, naturkatastrofer, narkotika, kynisme, den rene krig… Han fik ret. Meget af det på listen er vedkommende den dag i dag.   

Kunne vi bare lærer af den og COVID-19, lade os inspirere af den gode Churchills floskulatur, og give Albins påstand om, at det hele bare bliver være, et ordentligt skud til langbordistand. Kære læser, spørgsmålet er så, hvor klar er du til at ændre adfærd, vaner, drømme, mønstrer?

Verden bliver ikke bedre på grund af en katastrofe. Du skal selv være med til at drive forandringerne frem.  

Ordet katastrofe kommer fra græsk katastrophe 'vendepunkt'. En begivenhed, som har frygtelige eller skæbnesvangre konsekvenser.

Skrevet af tidligere medarbejdere på Skovgaard Museet Kathrine Svanum Andersen og Lars Hamann
29. Sep. 2020

Palle Nielsen: Fortvivlelse. Orfeus og Eurydike I