DET SLUTTER...

Det er nemt for eventyrdigteren at afslutte sin fortælling. Det er straks meget sværere for kunstneren at afslutte sit. Hvornår er det færdigt? Hvornår er sidste penselstrøg strøget? Hvornår er det tid til den afsluttende lak?

En af udfordringerne ved at afslutte kunstværker er manglen på deadlines. Den bestemmer kunstneren ofte selv. Joakim Skovgaard afleverede sin monumentale udsmykning af Viborg Domkirke før tid og under budget. Anderledes stod det til med hans bror Niels Skovgaard og hans altertavle til Immanuelskirken på Frederiksberg i København. Niels havde lovet menigheden, at han ville lave tavlen, uden at det skulle koste dem noget. Men de måtte for Guds skyld ikke blande sig i arbejdsprocessen. Menigheden indvilgede, men kom senere til at fortryde. Hele 12 år måtte de vente på, at altertavlen blev færdig. Niels blev nemlig ved med at spørge, hvornår hans billede egentlig var færdigt?

Der er noget skræmmende ved afslutninger. Franskmændene kalder det ”den lille død”. Pludselig skal vi skilles. Sige stop. Slut. Se i øjnene at nu skal vi noget nyt. Gad vide hvor mange projekter, der bare ruller, men som ingen nænner at afslutte? Måske fordi der ikke er sat en lukkedato for dem?

Det hedder deadlines – dødslinjer – derefter kan alt være lige meget. Den berømte og berygtede journalist på Rolling Stones magasinet og forfatter Hunter S. Thompson elskede efter eget udsagn deadlines: ”Jeg elsker den swussjende lyd de laver, når man overskrider dem.” Sin egen afslutning havde han dog omhyggeligt planlagt. Hunter havde fået den amerikanske skuespiller Johnny Depp til at skyde hans aske ud over den skov i Colorado, hvor han tog sit eget liv. Det foregik meden kanon monteret på et 47 meter højt tårn. En festlig og kunstnerisk afslutning på et grænsesøgende liv.

Nu behøver afslutninger ikke altid resultere i døden. Men vi gør måske ret, hvis vi begynder at markere afslutninger mere. I England er der stadig en rest af Pubkultur, hvor man om eftermiddagen kan møde folk fra alle samfundslag. De får sig en Pint og nyder arbejdsdagens afslutning. Fredagsøllen er vel næsten udryddet på alle danske arbejdspladser? Den sidste rest er Borgmester Ulrik Wilbeks ølklub på Latiner Ly.  Her mødes Viborgensere på kryds og tværs og lægger arbejdsugen til ro. Det behøver ikke altid at være stort, før man kan markere en afslutning. Afslutningen kan være det, der får os til at reflektere over, hvad vi har oplevet i løbet af ugen, hvad vi ser frem til i weekenden og hvad næste uge bringer.

På Shakespeares gamle teater i London the Golden Globe var der et tårn med en kanon. Når den blev affyret, vidste folk at teatret var åbent. På Skovgaard Museet har vi også et tårn – måske vi skulle montere en kanon i det? Et skud kunne betyde, at nu var museet åbent, to skud kunne markere, at nu lukkede vi – og tre skud, at nu var H.M. Dronningen på besøg igen.

To skud fra Skovgaard Museet ville så for hele Viborg betyde at nu var det tid til at lægge mobilen fra sig, reflektere over det, som er afsluttet, den arbejdsdag som render ud. Som en ekstra service kunne vi tilbyde at skyde asken af vores trofaste medlemmer ud over byens tage. En festlig og kunstnerisk afslutning på et godt liv.

Skrevet af tidligere medarbejdere Kathrine Svanum Andersen og Lars Hamann.

4. marts 2020 

Niels Skovgaards altertavle i Immanuelskirken