HVAD GEMMER SIG BAG GRUNDTVIG?

Vi kunne også bare sige, at vi frygter at smide noget ud. Nu er det nok de fleste af os, der engang som børn samlede på noget, men er din samlermani blevet mildere med årene?

Tager man vores arbejdsplads i betragtning, så skulle vi faktisk være professionelle samlere. Grundstenen i et museum er nemlig en samling, som museet skal passe på, fordi det spændende for os nu og forhåbentlig også i fremtiden. Vi kan læse i Museumsloven, at vi som statsanerkendt museum skal ”sikre kultur- og naturarv for fremtidens anvendelse”. Der står også, at vi skal indsamle og bevare. Når vi på Skovgaard Museet får et værk ind i samlingen, skriver vi det ind i vores inventar og giver det et nummer. Dermed kan vi i princippet ikke skille os af med værket igen. Nu skal vi bevare det, ikke smide ud. Det store spørgsmål for os er tit, hvad har værdi for os nu og hvilken værdi vil et værk have i fremtiden?

Det er selvfølgelig utrolig vanskeligt at afgøre, hvad der i fremtiden vil vise sig at have værdi. For os kommer det måske allerbedst til udtryk i den del af vores samling, som ikke er vores kunstsamling, men alt det inventar, som hører sig til et moderne formidlingsvirksomhed. For eksempel har vi oppe bag vores Grundtvigbuste på museets loft efterhånden samlet en anseelig maskinpark af dimsedutter og tilfældigt og forældet formidlingsteknologi. Her må vi i et sjældent sandrueligt øjeblik indrømme, at vi engang nok har tænkt, at vi gemmer det, for man ved jo aldrig om og hvornår, det kan bruges igen. Sandheden er nok, at det kan det sjældent. Specielt når det har mere end 10 år på bagen. Så når vi engang får taget os sammen til at rydde op, bliver resultatet at flere ledninger og projektorer ryger ud..

Det er interessant, hvad der får os til at gemme og samle ting.  Har vi virkelig brug for alt det, vi samler til huse? Lad os igen bruge museet som et eksempel. Lidt polemisk kan man sige, at vi er 50 % haveskur og 50 % amagerhylde.

Lad os tage haveskuret først. Alle hjem har et haveskur, og hvis ikke så et loft, et pulterkammer eller roderum, hvor vi gemmer alt det ragelse, som vi ikke nænner at smide ud. Det vi tænker, vi engang kan få brug for. Det som bare lige skal repareres, som bare lige skal tørres over med en fugtig klud, som bare lige skal have skiftet en ledning eller lidt ny maling, så er det godt som nyt. Det som vækker minder.

I museets officielle ”haveskur” gemmer der sig mange kunstværker, som vi ikke har plads til at vise. I kraft af Museumsloven, kan vi som tidligere nævnt ikke smide dem ud. Anderledes forholder det sig med vores uofficielle ”haveskur”, hvori der også gemmer sig en masse ting og sager, som vi bare ikke kan få os til at smide ud, men egentlig godt må. ”Nu skal vi også snart have ryddet op bag Grundtvig”, minder vi tit hinanden om.

Så er der så den anden side af museets virksomhed. Det er det, som vi viser frem. Lad os kalde det for ”amagerhylden”. På amagerhylden viser vi de genstande, som betyder noget for os, dem som giver mening for os, dem som vi er stolte af og dem som siger noget om, hvem vi er. Amagerhylden, der vist oprindelig hed en pyramidehylde, var et populært indfald i boligindretningen i 1700- og 1800-tallet, og fik først senere sit i dage meget udbredte kaldenavn. Man mener, at det er sandsynligt, at kaldenavnet stammer fra Julius Exners (1825-1910) billede ”Besøg hos bedstefader”. Her kan man i baggrunden se en hylde på væggen hos en Amagerbonde.

I bund og grund er der vel bare tale om en udstillingshylde og Skovgaard Museet kunne måske siges at være  Viborgs amagerhylde. Her viser vi de ting,som vi er stolte af og som siger noget om hvem vi er: som museum, by  land og som mennesker.  Museet arbejder tæt sammen med mange andre museer, vi kigger dybt i deres ”haveskure og amagerhylder”, og vi låner fra hinanden til vores udstillinger.

Derfor kan vi lave en udstilling som ”Dannebrog – myten, der faldt ned fra himlen”. En udstilling med værker fra de sidste 200 år, fra alle egne af landet, fra f.eks. København, Skagen, Randers og ja, et fynsk gods. En udstilling, der viser hvordan Dannebrog har været brugt i forbindelse med krige, sejre og nederlag, i kolonihaven søndag morgen, på kagekonen, i ølreklamen, til børnefødselsdagen og til begravelsen. Alle de mange tidspunkter, hvor vi benytter vores flag. En udstilling, hvor vi viser noget som vi alle er stolte af, nemlig Dannebrog og sætter det til ny diskussion – hvad betyder Dannebrog for os i Viborg, i Danmark. Vi kan lave udstillinger, fordi at vi og andre museer har passet godt på tingene og ikke bare smidt det gamle ud.

Hvad gemmer du på i dit haveskur? Bør du i virkeligheden få ryddet lidt op og smutte en tur på Revas med dit udtjente ragelse ? Eller er der ting, som du egentlig har lyst til at grave frem. Ting der siger noget vigtig om, hvem du er og som du gerne vil have at andre skal se. Så kunne du jo købe dig en amagerhylde.

Skrevet af de to tidligere medarbejdere Kathrine Svanum Andersen og Lars Hamann.

15. nov. 2019 

Julius Exners (1825-1910): Besøg hos bedstefader