NOSTALGI ER DA NOGET, VI GIVER HINANDEN?

Der kan siges meget om det nostalgitrip, som ens forældre kan komme på, når man slipper dem løs i Den Gamle Bys ”nye” bydel fra 70’erne. Selvfølgelig er det hyggeligt at høre afmålte doser om, hvordan livet var dengang ”de gamle” var unge, men når ens mor for halvtredsindstyvende gang på mindre end en time slår hænderne sammen og udbryder: ”Jamen, sådan en havde jeg også, da jeg var ung!”, så kan man godt komme i tvivl om museumsbesøget var for en fælles fornøjelses skyld eller blot for at mor kunne tage en tur ned af memory lane. Vi gad godt vide, om der er frustrerede unge mennesker, der følges med deres nostalgibesatte forældre på besøg på Skovgaard Museet?

At være nostalgisk var oprindeligt en sygdom. Den schweiziske læge Johannes Hofer (1669-1752) sammensatte ordet nostalgi af de græske ord nostos (hjemrejse) og algos (smerte). Han brugte det som en klinisk betegnelse for den hjemve, som schweizere, der boede i udlandet og længtes hjem, følte. I dag er nostalgi forbundet med en svunden tid, måske en længsel efter dengang man selv var ung. Det kunne også være julen, der vel kan kaldes nostalgiens tid. Tænk bare på, hvordan du forestiller dig at alt skal være lige som sidste år med klejnerne, brunkagerne, julekalenderen, Disney Show, andesteg, pakker osv. Efter i flere år at have eksperimenteret med mad fra fjerne egne, vender vi ansatte på museet i år tilbage til det klassiske, danske julebord til vores julefrokost. Nogle kolleger længes efter den gode gamle julemad. Den ved man, hvad er.

Det får os nu ikke til at betegne vores søde kollegaer som nostalgisyge. Men det får os til at tænke over, hvad vi får egentlig ud af at leve med nostalgien? Et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet har kortlagt, at vi føler os nostalgiske tyve gange om dagen, så noget må det vel betyde?

I andre projekter peger forskerne på, at nostalgi er forbundet med flere gode egenskaber. At være nostalgisk og dele disse øjeblikke med andre øger dit velvære og følelsen af at høre til et sted. Det skulle også gøre dig mere generøs og at det er “energiskabende”. Hvis folk har det dårligt, er en af strategierne f.eks. at lytte til musik fra ens barndom, eller bygge LEGO eller noget andet man forbinder med noget positivt. Så får man det bedre. Du kunne bruge et øjeblik på at tænke over, hvordan du får det, når et gammelt billede dukker op på din Facebook-profil og minder dig om, at det er ved at være et årti siden, du blev student?

Statsministeren Mette Frederiksen har tilsyneladende regnet den ud. Når hun laver sine Facebookopslag, taler hun om Dagmartærten fra Føtex og lyden af Kim Larsens musik. Det gør hende nostalgisk. Københavns pendant til Viborg Stifts Folkeblad, den hovedstadsbaserede lokalavis Politiken, udnævner d. 28. 11. 2019 statsministeren til ”håbløs nostalgiker?”, og dømmer det som spin. Hendes motiver må være at lefle for vælgerne. Mon ikke en moderne kvindelig statsleder i virkeligheden foretrækker sushi som lokalavisens københavnske læsere? Statsministeren siger det kun for at tækkes sine vælgere ifølge det selvudnævnte organ for højere oplysning.

Et interessant spørgsmål er, hvor tæt man skal være på det øjeblik, ting eller stemning, der afstedkommer minder. Den franske forfatter Marcel Proust har meget malerisk beskrevet, hvordan duften og smagen af madelinekagerne dyppet i lindblomst te, sender ham tilbage til barndommens besøg hos tanten. Denne næsten betydningsløse oplevelse af smagen og duften fremkalder altså stærke erindringer, for forfatteren. Men hvem giver den beskrivelse mening for i dag? Hvem drikker linblomst te og spiser madelinekager? Skulle der skrives en bog i dag, der vækker, måtte vi vel hellere beskrive smagen af Mokai energidrik og hindbærsnitter fra tipskiosken?

Nostalgi er ikke en sygdom, men må være noget meget privat. Den minder os måske om alt det, vi har overvundet, og bestyrker os, at vi kan klare de nye udfordringer tilværelsen byder på.

I en tid hvor alt hele tiden forandrer sig, hvor nye teknologiske løsninger konstant afløser en tidligere teknologi, hvor vi bliver afkrævet et forandringsparat mind-set og hvor vi hele tiden bliver målt på vores performance, er der måske mere end nogensinde brug for plads til nostalgien. Og vi får den tilbudt som aldrig før i form af for eksempel genudgivelser af Tintin, retro Nokia mobiler med spillet Snake, genudsendelser af Matador og nye Star Wars film – som vi allerede har købt billetter til før de har haft præmiere.

Nostalgi er en af de stærkeste former for nærvær, vi kan dele med hinanden. Muligheden for at mindes, om det er en tur med Viborg Museums byguider rundt i det Viborg, som ikke er længere, men som vores bedsteforældre kan huske; en tur i Den Gamle By eller på Skovgaard Museet med vores forældre; en tur i mandehulen, hvor man i den gamle læderstol lytter til Kim Larsen, Anne Linnet, Metallica på vinyl eller i Tinghallen for at høre Bryan Ferry synge ”Slave to Love”. Gammeldags and og flæskesteg med rødkål til firmajulefrokosten.

Nostalgi er da noget, vi giver hinanden?

Skrevet af de to tidligere medarbejdere Kathrine Svanum Andersen og Lars Hamann.

5. dec. 2019 

Det skovgaardske juletræ