STÅR TIDEN STILLE PÅ ET MUSEUM?

Har du fået gang i din nye kalender eller tegnet lidt streger i det, der skal blive til din bulletkalender 2020? Det kan også være, at din digitale lommekalender bimler med nye indslag til almanakken, eller at du har fået Peddersen & Findus familiekalenderen op i køkkenet. Der er noget dejligt ved en spritny og helt tom kalender. Den er lig en ny begyndelse. Alt kan lade sig gøre i det nye år.

Kalenderen kan hjælpe os med at planlægge vores tid. Vi kunne kalde den et atlas over tiden. Men hvad er tid egentlig? Hvordan ser den ud? Hvordan forestiller du dig tiden i dit hoved? Bevæger den sig ligeud eller rundt i en cirkel som et gammelt analogt ur?                                                                                                                                                   

I filmen Forrest Gumb sammenlignes livet var en skål fyldt af alskens forskelligartede fyldte chokolader med abrikos, marcipan, nougat, karamel osv. Der er nok og meget forskellige at vælge imellem. ”Life is like a box of chocolate. You never know what you gonna get,” lyder det fra Forrest Gumb aka Tom Hanks. Det er så spændende! 

Men, lad os nu være ærlige. Kalenderen er for de fleste af os ikke fyldt med højdepunkt efter højdepunkt. Den ene fylde chokolade efter den anden. Den rummer også rutinemæssige gøremål, som vi gentager og gentager. Tiden kan virke kvadratisk, praktisk, god, næsten ligesom en plade Ritter Sport.

Det er vigtigt med gode rutiner. De er, sammen med vaner, teknologier og redskaber med til at skabe struktur i hverdagen, men også fordi de er nødvendige for, at kreativiteten kan blomstre. Vi gør også ting, fordi det er vores pligt. Det skal nu ikke holde os fra at tænke over, hvad vi egentlig bruger tiden på. Om den giver mening for os, er spændende, sjov, afvekslende og måske ikke altid opfyldt af nyttige gøremål.

Tiden er det mest kostbare, vi har. Den er ikke uendelig. Det er måske derfor, at vi forsøger at fastholde og strukturere den i en kalender. Tiden blev født med universet. 13,6 milliarder år siden. Man kan måske beskrive tiden som værende en proces. Den kan ikke måles, når alting står stille, kun når det er i bevægelse. Eksisterer tiden kun, fordi vi måler den? Fordi vi ved, at der var noget før og kan planlægge og drømme om en fremtid. Skrive det ned i kalenderen.

Aldrig har der været så stor konkurrence om vores tid, som der er lige nu. Vi kan ”gratis” se filmklip på Youtube og skal kun betale med vores opmærksomhed i et kort tidsrum, når vi bliver tilbudt reklamer. De tilbyder, at vi bruger vores tid til at svede tran iklædt Lycra i et indelukket træningscenter med højlydt musik i et forsøg på at tabe julekiloene og får mere overskud i hverdagen. At vi kan tage med familien på ferie med SPIES og få mere varme og nærvær, eller at vi bruge tid på at udfylde et skema om vores pension, så vi kan få en bedre alderdom med DANICA. De prøver allesammen at sælge os en bedre tid. Tid er en kostbar ressource vi kan investere, udvikle og formøble.

I den moderne verden synes tiden grænseløs. Psykologiprofessoren og forfatteren Svend Brinkmann taler for, at vi skal holde op med ærgre os over det, vi går glip af. I virksomheden Aarhus IT-virksomheden Systematic har direktøren valgt at slette alle interne møder i det nye år. For mange møder var værdiløse – mon han prøver at erstatte Ritter Sport møder med fyldte chokolader i håb om, at det giver mere værdi for virksomheden? 

Vi har hørt, at tiden går langsommere på et museum. Tempoet bliver er et anden, når vi træder ind ad dørene. En biograffilm tager et antal givne minutter afhængigt af om du tager reklamerne og rulleteksterne med. Skovgaard Museet bruger nogle flere timer på, mens andre danner sig et overblik på et kvarter. Du bestemmer det selv.

På museerne kan vi komme tættere på tiden. I malerierne kan man få øje på den. Hvad var det for en tid, de blev skabt i? Hvad tænkte Skovgaardene på, når de malede det, de gjorde? Hvordan oplevede de det, de så? I malerierne står tiden stille. Bevægelsen er stivet. Det er måske også derfor, at vi ofte hører fra mennesker, der er lidt skeptiske ved at gå på museum, at tiden bare går sååå langsomt der. At den står stille. Det kan virke enerverende, tidskrævende, stressende, unyttigt. For os er det fantastisk. En gave i vores overfyldte hverdag.

Vi er ikke mere end et par uger inde i det nye år. Kalenderne er allerede fyldt op med alt for meget Ritter Sport i form af aftaler, tomme møder og træningspas i motionscenteret, som vi på forhånd godt kan se, bare skal overstås. Hamsterhjulet ruller med andre ord også for os. Der er dog enkelte fyldte chokolader i form af vores nytårsforsæt som at vi vil arbejde mindre, spille mere krocket, bygge mere LEGO og besøge tante Agathe lidt oftere. Det er nu, de planer også skal i kalenderen. Ellers bliver de opslugt af alle de kvadratiske og praktiske gøremål. Vores spørgsmål til dig skal derfor være, vil du fylde din kalender for 2020 med Ritter Sport eller fyldte chokolader?

Skrevet af tidligere de medarbejdere Kathrine Svanum Andersen og Lars Hamann.

14. jan. 2020 

Livet er som en æske chokolader mente Forrest Gumb i filmen af samme navn. Også ifølge klummeskribenterne er tiden en æske chokolader, men nogle gange må man nøjes med Ritter Sport. PR-FOTO.