VORES UDSIGTSPUNKT

”Løsriv Hongkong. Revolutionen i vores tid”, lyder parolerne på protestskiltene i Hong Kong.

Selvom vi sidder på lang afstand af demonstrationerne, og kan have svært ved at finde hoved og hale i konflikten, har den lært os to ting. For det første, at vi bruger historien til at forsøge at begribe det, der sker i vores egen tid. For det andet, at billeder og ikke mindste evnen til at se på dem, spiller en store rolle for vores opfattelse af og viden om verden.

Billedet ”Our Vantage”, der kunne oversættes med ”Vores udsigtspunkt”, kobler opstanden i Hongkong sammen med et af kunsthistoriens meget berømte malerier, nemlig ”Friheden leder folket på barrikaderne”. Billedet er malet af den franske kunstner Eugène Delacoix i 1831. Det er inspireret af Julirevolutionen i Paris året forinden og viser en kvinde med blottet bryst, der triumferende hæver det franske flag mod himlen. Rundt om hende ses borgere og soldater i kamp. Kvinden, som kaldes ”Marianne”, er blevet et symbol på folkets frihed. I den hongkongske udgave er det en ung mand iført maske og hjelm, der kæmper sig gennem tåregassen. Han holder det sort-hvidt flag mod himlen. Det er et kraftfuldt billede, som gør begivenhederne i Hongkong en smule mere nærværende for os. Eller med andre ord, begivenheder, der finder sted i vores egen tid, kan ved at blive spejlet i historien, skabe forståelse for, hvad der sker lige nu på den anden side af jordkloden.

Anderledes ser det ud i Danmark, hvor revolutionen får et andet udtryk. Kunstneren Peter Carlsen malede i 2009 maleriet ”Danmark” som netop har været udstillet på Skovgaard Museet. Det er også inspireret af det franske mesterværk, men i stedet for en konkret begivenhed, er det et tidsbillede, Carlsen har malet. Til og med i en meget satirisk tone. Her er igen Marianne. Det er kunstneren selv i kvabset bar overkrop, der vejer Dannebrog over en flok mere eller mindre kendte danskere og typer: Den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen overhældt med rød maling, en golfspiller med friværdi og hævet kølle, autonome unge fra ungdomshuset med Christianafanen og den trinde præst med sit kors. Gaderne flyder med tomme pizzabakker og CULT-dåser. På landet står Roundup klar til at blive hældt på marken. Vi voksne genkender personerne i Carlsens billede, fordi vi husker, hvad der skete i de år. Anderledes står det til med adskillelige gymnasieelever. De genkender ikke Anders Fogh Rasmussen. De mener derimod, at manden med den slidte undertrøje, ølvom og rød kasket må være Donald Trump. De læser deres egen tid og oplevelser ind i det billede, de ser.

Det er derfor, at det er vigtigt at vide noget om historie og billeder. Vi lever i en billedbåren kultur gennem aviser, TV og de sociale medier. Du ser så mange billeder hver dag, men kan du egentlig se, hvad de forestiller? Stoler du bare blindt på dem?

På Skovgaard Museet er vi meget bevidste om den afgørende rolle, vi spiller i forhold til at styrke den kritiske sans for, hvad billederne viser. Vi vil gerne have at vores gæster ikke bare registrere kunsten, men tænker over den. Det er vigtigt, at vi altid forholder os til billeder og historiske fremstillinger med undren og sund skepsis. Hvad forestiller det? Hvem er afsenderen? Hvorfor er det malet eller skrevet lige nu?

Fag som billedkunst og historie er vigtige for at træne den sunde skepsis overfor det, vi præsenteres for.

Måske du er en af dem, der er blevet opflasket med, at historie handler om at kunne det ene årstal efter det andet på mord, kongehyldninger, krige og katastrofer, eller forstå langstrakte statistiske optegnelse om udviklingen i den almindelige husmands levestandard. Du er blevet snydt.

Historie handler i lige så høj grad om at stille gode spørgsmål til historien og det materiale, som den har efterladt til os og ikke mindst at reflektere over det, som vi bliver præsenteret for. Det samme gælder, når du ser på billeder. Kan de historiske fremstillinger vi bombarderes med i disse år i billeder, populærkulturen og de mange historiske film og serier som 1864 og Frederik IX på DR, eller The Crown på Netflix virkelig passe? Hvordan og til hvis fordel er de vinklet? Skaberen af ”Our Vantage” vil have os i Vesten til at se oprørerne i Hong Kong som retfærdige revolutionære, mens de for partitoppen i Beijing nok mere minder om de autonome fra ungdomshuset på Jagtvej – hvis nogen da kan huske dengang gaderne i København stod i brand?

I arbejdet med at skærpe den sunde skepsis og interesse for historien savner vi i vores arbejde, vores kollegaer på Viborg Museum. De formidler også årstal, kongehyldninger, krige og katastrofer, men endnu vigtigere er, at de også træner os alle i at reflektere over historien og de fremstillinger af den, som vi bliver præsenteret for. Vi ser frem til, at de genåbner, så vi sammen kan være de frirum i Viborg hvor man kan være nysgerrig, undre og forholde sig kritisk til verden.

Skrevet af tidligere medarbejdere Kathrine Svanum Andersen og Lars Hamann.

22. jan. 2020

“Danmark 2009” af Peter Carlsen, 2009 - La Liberté guidant le peuple; Friheden fører folket på barrikaderne, 1830 - “Our Vantage; Vores udsigtspunkt”, by Harcourt Romanticist, 2019