Wilhelm Marstrand
Nicolai Wilhelm Marstrand (1810-1873) var søn af opfinder, bagermester og kommerceråd Nicolai Jacob Marstrand, og han voksede op i en søskendeflok på fem drenge. Han studerede på Kunstakademiet under C.W. Eckersberg (1783-1853) og blev siden medlem af Kunstakademiet i 1843, professor i 1848 og direktør for akademiet fra 1853-57 og igen fra 1863 til sin død.
Marstrand var bedst kendt for sine mange Italiensbilleder og folkelivsskildringer, men han var også en dygtig portrætmaler og udførte mange bestillingsportrætter af det københavnske borgerskab. Hans mest kendte portræt er nok det, han lavede af sin ven Constantin Hansen (1804-1880) i 1862, der typisk for tiden blev udført i helfigur. Portrættet af vennen og kollegaen P.C. Skovgaard, som ses herunder, er af beskedent format og klassisk i sin komposition: Den mørkegrønne baggrund lader Skovgaards ansigt træde tydeligt frem. Marstrand fulgte her en gammel portrættradition, der rækker tilbage til renæssancen, hvor fokus er på ansigtets karaktertræk. P.C. Skovgaard fulgte senere samme kunstneriske forbillede i en portrætserie af sine tre børn fra1870-71.
Portrættet af P.C. Skovgaard blev udstillet på Kunstforeningens Marstrand-udstilling i 1898 og har siden rejst vidt omkring i verden, som Marstrand selv gjorde: Værket kom i Skovgaard Museets eje via et køb i USA. Portrættet kom i 2010 hjem til Danmark fra Houston i Texas.
Hvordan værket havnede i USA, kan vi kun gisne om, men vi ved, at Skovgaards datter Susette boede i USA fra 1906-1910 med sin mand Hans Nicolai Holten og deres søn Aage. Susette kan have bragt portrættet med sig til USA, i erindring om sin elskede fader. I USA kom familien i økonomiske vanskeligheder, og måske har Susette måttet sælge portrættet for at skaffe penge til, at de kunne komme hjem igen til Danmark. Der er dog ingen dokumentation for denne formodning.
Tre år efter at Marstrand fuldførte portrættet af P.C. Skovgaard, fulgtes de to venner og kunstnere på en rejse til Italien i 1869. Det var Skovgaards anden rejse til Italien og Marstrands sjette, men for dem begge blev det deres sidste rejse til syden. De var begge blevet enkemænd - Marstrand i 1867 og Skovgaard i 1868 - og begge var alene med børnene. Børnene blev passet af familie og husholdersker, mens Skovgaard og Marstrand var i Italien i fire-fem måneder. For Skovgaard var gensynsglæden med renæssancens kendte kunstnere og det italienske landskab stor. Han malede og tegnede ofte, mens Marstrand i højere grad tog det roligt og muntrede sig på spadsereture. Begge havde kunstnerisk som personligt glæde af at dele rejsen med hinanden.
N. W. Marstrand: Portræt af maleren P.C. Skovgaard, 1866.