24 dage, 24 nisser - 24 kunstværker

Jul på Skovgaard Museet 1. december 2007 - 6. januar 2008

Her i juletiden viser Skovgaard Museet sine bedste kunstværker i anledning af museets 70-års jubilæum. Blandt de mange billeder har 24 nisser hver valgt deres yndlingsværk. Du kan besøge museet for at se de 24 værker og høre, hvorfor nisserne har valgt netop dem. Nisserne fortæller også de gode historier, der gemmer sig bag hvert billede. Du kan så selv vælge dit yndlingsværk blandt de 24 og stemme om hvilket et, du synes er det bedste, smukkeste eller sjoveste. Så kan vi til jul afsløre, hvilket har fået flest stemmer og er blevet Viborgs yndlingskunstværk.

Så kom ind på Skovgaard Museet og se de 24 værker, du kan stemme på. Vælg det du bedst kan lide og aflever din stemme i stemmeboksen på museet for at deltage i lodtrækningen om præmier. Første præmien er en kopi af det værk, som du har stemt på. Anden præmien er økologisk slik og chokolade fra Mølle Skovly Aps, og tredje præmien er bogen "Regnar Lodbrog og Kraka" illustreret og signeret af Ursula Seeberg.

Du kan se Skovgaard Museet på årets julekalender fra Viborg Handelsforening. Tag din julekalender med ind på museet og kom gratis ind sammen med dine forældre. Skovgaard Museet er også dit kunstmuseum, så kom og vær med til at stemme på dit billede.

Glædelig jul og godt nytår fra Skovgaard Museet!

Dit navn:* Din email adresse:* Modtagers Navn:* Modtagers e-mail adresse:* Du Sender: skovgaardmuseet.dk/udstillinger/tidligere-udstillinger/24-dage---24-nisser---24-kunstvaerker.aspx Din besked: * udfyld venligst alle felter