Viborg taler

- ord og billeder fra en by

3. - 30. december 2010

I julemåneden er det tradition, at man samles med sine nære og kære. På Skovgaard Museet har vi med udstillingen Viborg taler - ord og billeder fra en by samlet en række fotografier og digte af vores nære og kære omgivelser i Viborg. 

Lars Gundersens fotografier viser både nærstudier og det store vue over Viborg. På de smukke panoramaer over søerne står Viborgs tårne og tagrygge som en smuk profil, mens andre fotografier kommer helt ind i de brolagte stræders krinkelkroge. De ca. 40 store fotografier ledsages af udvalgte digte af forfatteren Asger Schnack. Digtene understreger ikke alene byens stemning, men er også skriftlige portrætter af personligheder, der har boet i Viborg. Med fotoudstillingen får Viborgs indbyggere mulighed for at se Viborg fra nye vinkler.

Skovgaard Museet inviterer til fernisering fredag 3. december kl. 16. Samtidig fejrer vi udgivelsen af bogen Viborg taler. På Skovgaard Museet håber vi, at viborgenserne vil nyde at se deres smukke by indrammet i ord og billeder. 

Om kunstnerne:

Lars Gundersen er fotograf og har løst et utal af forskellige opgaver i ind- og udland for aviser og tidsskrifter, men også udstillet og skabt bøger.
Asger Schnack er forfatter og underviser på Forfatterskolen i København. Han har bl.a. udgivet erindringsprosa, erotiske romaner og digtsamlinger.
Gennem flere år har de to kunstnere samarbejdet om flere bøger, der, ligesom Viborg taler, skildrer personer og byer i Danmark, f.eks. Stemmer og Sten ved Assistens Kirkegård, 2000, og J.P. Jacobsen - Thisted, 200 

Viborg taler

viborg_taler_2

viborg_taler_1

Viborg #36

Viborg #19

Viborg #41
Foto: © Lars Gundersen

Dit navn:* Din email adresse:* Modtagers Navn:* Modtagers e-mail adresse:* Du Sender: skovgaardmuseet.dk/udstillinger/tidligere-udstillinger/viborg-taler.aspx Din besked: * udfyld venligst alle felter