image description

Niels Skovgaard
03. jun 2018 - 06. jan 2019

I 2018 markerer vi 160-året for Niels Skovgaards fødsel
I 2018 er det 160 år siden, Niels Skovgaard blev født. I den anledning arrangerer vi en udstilling og udgiver en helt ny antologi om Niels Skovgaard. 

På udstillingen i Viborg kan opleves en perlerække af Skovgaards malerier, mens Vejen Kunstmuseum samtidig med visningen i Viborg, vil vise Skovgaards keramiske og skulpturelle værker. De to jyske visninger samles i 2019 på Fuglsang Kunstmuseum. 

Maler, keramiker, illustrator og billedhugger
Niels Skovgaard (1858-1938) startede sin malerkarriere ved at blive udlært som håndværksmaler, da hans far, P.C. Skovgaard, gerne så, at han havde noget at falde tilbage på, hvis ikke det gik med kunsten. Sådan var faderen og broderen Joakim også blevet uddannet. Niels Skovgaard studerede på Kunstakademiet fra 1874-79, men tog ikke afgang. Som ung landskabsmaler fulgte han traditionen fra P.C. Skovgaards grundige naturstudier, og efter faderens død i 1875 var Janus la Cour (1837-1909) en vigtig mentor for ham. Hans tidlige malerier tilhørte den naturalistiske tradition og var inspireret af netop P.C. Skovgaard og la Cour. Niels Skovgaard var imidlertid ikke kun maler. Han var også billedhugger, illustrator og keramiker.

Efter en rejse til Paris i 1883, hvor han stiftede bekendtskab med det franske friluftsmaleri, ændrede han dog retning. Han havde fået øjnene op for den franske udvikling og fjernede sig fra den tradition, som han var oplært i. Hans arbejder fik herefter stærkere lyskontraster og farver. Han lagde vægt på at fuldføre sine malerier i det fri ligesom impressionisterne – frem for kun at lave forarbejderne i det fri, som man havde gjort i guldalderen.

Norden og Grækenland
I landskabsmaleriet fandt Niels Skovgaard primært sine motiver i Norden  i Danmark, Sverige og Norge. Fra sit første møde med Grækenland i 1880’erne fandt han også dér emner, der optog ham resten af livet såsom overvejelser om den oprindelige komposition af gavlfigurerne på Zeus-templet i Olympia. I landsbyen Megara blev han optaget af den traditionelle kvindedans trata. Den blev et motiv, som han arbejdede med i mange år frem. Skovgaard Museets maleri Trata - Kvindedansen i Megara fra 1923 er et eksempel herpå.

Trods uddannelsen som tegner og maler havde skulptur fra barnsben Niels Skovgaards interesse. Enkelte, markante værker giver ham som billedhugger en vigtig plads i den danske kunsthistorie.

Fra han i slutningen af 1880’erne udførte illustrationerne til Povl Martin Møllers vers om ”St. Laurentius”, og i 1897 slog talentet fast med tegningerne til både ”Rolandskvadet” og ”Thorbens Datter og hendes Faderbane”, blev der gang på gang trukket på Niels Skovgaards evne til i en helt enkel sort-hvid form at fremmane fortællingers essens. Beslægtede evner trak man på ved bestillinger fra Den danske Radeerforening. 

Opvokset i grundtvigianismens ånd malede Niels Skovgaard ligesom sin bror, Joakim, flere religiøse motiver, for eksempel altertavlen Dåben på pinsedag fra 1905 til Immanuelskirken på Frederiksberg. Grundtvigianismen og den nationalt orienterede arv fra forældregenerationen afspejler sig i Niels Skovgaards netværk, der bl.a. førte til nogle af de mange opgaver han løste med tilknytning til de danske højskoler – bedst kendt og hyppigst trykt er nok hans tegning, der er gengivet på ryggen af den danske højskolesangbog, en integreret del af den danske kultur.