image description

Billedkunstens dag

SER DU DET RUM, SOM DU STÅR I?

Her er tre aktiviteter, der træner din evne i at se på dine omgivelser. De er inspireret af Anette Harboe Flensburgs billeder. Se flere her

PERSPEKTIV
Anette er kendt for at lave billeder af rum – de kaldes også interiørbilleder. Når man laver sådanne billeder, er det godt at bruge sine øjne og kende til perspektivtegning (se en kort film om perspektivets udvikling herunder).

Det skal du bruge: papir, blyant og lineal.

  • Brug 10 min på at lave en hurtig skitse af det rum, som du befinder dig i. Du skal kun bruge blyant.

  • Lav nu en perspektivtegning af det samme rum. Se en quickguide til perspektivtegning herunder:

LYS
Anette arbejder med farver – og lys. Det kan du også gøre i denne modeløvelse.

Det skal du bruge: en kasse, en hobbykniv og et kamera

  1. Find en kasse.
  2. Skær den ene side af kassen af.
  3. Skær huller til vinduer og døre i de andre sider.
  4. Sæt modellen et sted, hvor solen kan skinne ind på den.
  5. Tag billeder af modellen fra forskellige vinkler og på forskellige tidspunkter så du fanger, hvordan lyset og rummet forandrer sig.
  6. Print dine billeder.

 

Lær om sammenhængen mellem farver og lys herunder: 

GRID
Anette bruger gamle teknikker. En af dem er gridmetoden. Det er en billig og low-tech måde at forstørre og gengive billeder på.

Du skal bruge: papir, blyant og en lineal. 

  1. Tegn en lille tegning eller find et fotografi (fx et af dem, du har taget af din model). 
  2. Tegn lodrette og vandrette streger oven på billedet. Der skal være den samme afstand mellem linierne. 
  3. På et nyt papir tegner du lodrette og vandrette streger med dobbelt så stor afstand som på det lille billede. 
  4. Tegn nu det lille billede op i det nye grid. 
  5. Dit billede er nu forstørret. 

Se en quickguide til grid-metoden her: 

X

Køb din billet her

Skovgaard Museet er Covid-19 sikker!

Køb din billet i forvejen - så ved du at der er plads

Husk Coronapas.

Køb her