image description

- Kristendomskundskab - Konfirmationsforberedelse - Livskundskab -

Hvad er meningen? består af tre sammenhængende dele, som giver forskellige interaktive indgange til Joakim Skovgaards værker og hans monumentale udsmykning af Viborg Domkirke. Eleverne får mulighed for både at opleve, undersøge og reflektere – og knytte egne tanker til de bibelske fortællinger, de kunstneriske virkemidler og de store temaer om fællesskab, ansvar, skyld, tilgivelse og menneskelige relationer.
De tre dele kan bruges enkeltvis, men tilsammen giver de et helhedsindblik i Skovgaards billedunivers og en ramme for at arbejde med livsspørgsmål i et kunst- og kulturhistorisk perspektiv.

Aktiviteter

Forløbet indledes med en introduktion på Skovgaard Museet, hvor eleverne møder Joakim Skovgaard, hans arbejdsmetoder og idéerne bag totaludsmykningen af Viborg Domkirke.
Dernæst besøger klassen domkirken, hvor eleverne i grupper bruger tablets til at udforske udvalgte værker. Her skal de løse opgaver og svare på spørgsmål inden for ét af de to temaer, som læreren har valgt på forhånd:

  • Fællesskab og ensomhed
  • Skyld og tilgivelse

Aktiviteterne leder eleverne gennem centrale motiver og fortællinger i domkirken og inviterer dem til at relatere kunstens tematikker til egne erfaringer.
Forløbet afsluttes på museet med opsamling, samtale og en kort øvelse i at se på Joakim Skovgaards øvrige værker.

Forberedelse

Forud for besøget kan læreren introducere:

  • en kort præsentation af Viborg Domkirkes historie og betydning
  • bibelske grundfortællinger, der indgår i udsmykningen (fx skabelsen, Jesus’ liv og lignelser)
  • en samtale om livsspørgsmål knyttet til de to temaer (fx: Hvad betyder fællesskab? Hvornår oplever man skyld? Hvordan føles tilgivelse?)
  • udvalgte begreber om symbolik i kunst: farver, gestik, lys/mørke, fortællende billeder

Forberedelsen kan med fordel handler om at give eleverne et sprog til at tale om både kunst.

Efterbehandling

Efter besøget kan eleverne arbejde videre med:

  • en kort skrive- eller tegneøvelse, hvor de vælger ét værk og beskriver, hvilket spørgsmål eller hvilken følelse det satte i gang
  • klassedialog: Hvordan arbejder kunsten med fællesskab, ensomhed, skyld og tilgivelse – og hvordan genkender vi det i vores eget liv?
  • en billedanalyse eller sammenligning mellem et domkirkemaleri og den bibelske lignelse eller en anden religiøs/eksistentiel tekst.

 

Formål

Hvad er meningen? er et interaktivt undervisningstilbud, der giver eleverne mulighed for at udforske kunstens rolle i menneskers spørgsmål om tro, moral, relationer og identitet.
Forløbet stimulerer sanser, fantasi og refleksion og giver nye oplevelser af Skovgaards værker både i Viborg Domkirke og på museet.
Eleverne opnår en forståelse af kristne motiver og fortællinger og får redskaber til at relatere dem til egne erfaringer og til vores fælles kulturelle arv.

Information

Målgruppe:
3.-4. klasse
(minikonfirmander -
maks 30 elever).

7.-8. klasse
(konfirmander - maks. 30 elever)

Varighed og pris:
2 timer / 1600 kr.

Booking:
Ring +45 5164 9164
eller send en mail til
 
Kas@skovgaardmuseet.dk

Husk at oplyse antal elever og EAN/CVR-nr. ved forespørgsler.

Forløbet kan med fordel kombineres med Viborg Museums byvandring: "Reformationen - Hans Tausen og de tolv sognekirker." Læs mere her

OBS
Vi mødes på Skovgaard Museet og besøger Viborg Domkirke, som er en del af forløbet.