image description

// Dansk // Billedkunst//

Hvad er et portræt?

Målgruppe: Indskoling og mellemtrin 

Varighed: 1 time 

Beskrivelse:

Dette undervisningsforløb undersøger en af kunsthistoriens ældste genrer: Portrættet. Vi se på, hvad et portræt er, og hvad det kan fortælle os om personer, følelser, tid og samfund. Sammen med museets formidlingsinspektør arbejder eleverne undersøgende med forskellige typer portrætter – fra P.C Skovgaards og guldalderens idealiserede fremstillinger til Thomas Kluge moderne portrætter, og vi spørger: Hvad kan et portræt afsløre – og skjule?

Eleverne arbejder både analytisk og kreativt – de deltager i værksamtaler og laver egne portrætter med fokus på udtryk, farver og fortælling. Forløbet styrker deres sans for detaljer og deres evne til at tolke og udtrykke sig gennem æstetiske medier.

Faglige mål:

  • Billedforståelse: Eleverne undersøger, hvordan farver, materialer, teknik, komposition og kropssprog påvirker portrættets udtryk og virkning.
  • Kunsthistorisk viden: Eleverne får en introduktion til portrætmaleriets udvikling – fra guldalderens mere formelle og idealiserede stil som vi ser hos P.C. Skovgaard, til nutidens mere komplekse og personlige portrætter som vi kan se i vores aktuelle særudstilling om Thomas Kluge.
  • Danskfaglige kompetencer: Eleverne øver sig i at sætte ord på egne og andres oplevelser og reflektere over temaer som identitet, følelser og værdier.
  • Tværfaglige sammenhænge: Forløbet kobler dansk, billedkunst og historie og styrker elevernes forståelse af menneskers liv og udtryk på tværs af tid og kultur.
  • Indhold og arbejdsformer: Værksamtale / dialog i udstillingen med fokus på forskellige portrætter fra museets samling – fra klassiske til moderne udtryk. Vi snakker i fællesskab om hvordan portrætters stil og budskab har ændret sig over tid, med nedslag i P.C. Skovgaards guldalderportrætter og Thomas Kluges samtidige værker.

Kreativt værkstedsarbejde:

De sidste 30 minutter af formidlingen laver eleverne deres egne portrætter og afslutningsvis reflekterer vi sammen over, hvad portrætterne fortæller om eleverne og den tid, vi lever i?

Forløbets relevans:

Forløbet giver eleverne en tidlig forståelse for kunstens historiske udvikling og dens betydning for, hvordan vi fremstiller og forstår mennesker. Det styrker deres evne til at aflæse udtryk og symbolik og til at skabe egne visuelle fortællinger. Ved at sammenligne portrætter fra forskellige perioder bliver eleverne bevidste om, hvordan kunst afspejler både individet og samfundets værdier – før og nu.

 

 

 

Information

Målgruppe:
Indskoling

Varighed og pris:
1 time á 600 kr.
(afsæt gerne god tid til ankomst og afgang).

Booking: Kontakt formidlingsinspektør Karoline Strøm for at booke forløbet: kas@skovgaardmuseet.dk

Husk at oplyse antal elever og EAN/CVR-nr. ved forespørgsler.