image description

Mordgådejagt i Domkirkekvarteret

Hvem myrdede Kong Erik Klipping?

Løs danmarkshistoriens sidste kongemord i Viborg

Kong Erik Klipping blev myrdet på Sankt Cæcilie nat i 1286 i Finderup uden for Viborg. Marsk Stig og otte andre mænd blev i 1287 kendt skyldige i mordet. Eftertiden har dog ikke været sikre på deres skyld, men gåden er aldrig blevet løst.

Nu tyder noget på, at der var et vidne til mordet, der fortalte sin viden videre. Den er gennem generationer blevet holdt hemmelighed, men nu er der blevet plantet spor i byens gader, der måske lader sandheden komme frem.

Tag familien med på mordgådejagt i Viborgs Domkirkekvarter og løs danmarkshistoriens sidste kongemord!

Mordgådejagten udgår fra kiosken i Skovgaard Museets have og varer ca. 1,5-2 timer. Den egner sig til familier med børn fra 10-18 år. 

Mordgådejagten er blevet til i et samarbejde mellem Skovgaard Museet, Viborg Museum og spiludviklere fra virksomheden HV?M.

 

Information

Udleveringssted:
I skranken på Skovgaard Museet
Domkirkestræde 2, 8800 Viborg

Hvornår:
30. juni - 28. aug.
kl. 10.00 til 16.00 

Pris: 
100 kr. /voksen
50 kr. / barn (mellem 7-17 år)

OBS! Online tilmelding er nødvendig og sker her