image description

Romantik, guldalder og nationalisme

Guldalderen set gennem P.C. Skovgaards værker

Guldalderens landskabsmalerier skulle ikke kun være kønne og smukke, men også højstemte og dramatiske. De skulle afspejle menneskets indre følelser og landets storhed.

Materialet til dette tema om guldalderen og nationalromantikken er en general introduktion til perioden og Skovgaard Museets samling. Det er et besøg i en anden tidsalder, hvis politik og muligheder for at udtrykke sig var nogle ganske andre end i dag. Den tids filosofi og normer har omvendt en stor rolle i dag og kan stadig spores i spillet mellem kvinder og mænd og vores ideale forestillinger om det perfekte liv.

Oplevelsen på museet tager udgangspunkt i det danske landskab og de forestillinger, som vi har om naturen. De blev født i guldalderen, men er stadig fremherskende i vores haver og parker. Og derfra spejles resten af samfundet.

Andet materiale til undervisningen
Til materialet hører desuden en poesibog med tidens poesi og en CD med tidens populære musik. Endelig har museet skabt en emnekasse om guldalderens maleri og kultur. CD og emnekasse kan lånes ved henvendelse til museet.

I undervisningen
Materialet er tænkt til de ældre elever og lærere i dansk, religion, historie og billedkunst. Materialet er en introduktion til at arbejde tværfagligt med billedanalyse, nationalromantikken og guldalderen i undervisningen. 

For de yngre elever er materialet mest en lærerintroduktion, hvor opgaverne lægger op til samtale om billederne på museet. Der er også mulighed for at arbejde praktisk med kunsten ved besøg på museet. Det kan fungere tværfagligt, hvor dansk, billedkunst og historie inddrages.

 

Information

Målgruppe:
5.-10 klasse og gymnasieskolen/VUC/Sprogskole

Varighed og pris:
1 time á 300 kr. per påbegyndt time
Vi tilrettelægger særlige forløb, hvis det skulle ønskes.

OBS! Pris pr. 1. januar 2019 er 400 kr. Bestil i 2018 og få det til den gamle pris!

Booking:
Ring 86623975 eller send en mail til 
ksa@skovgaardmuseet.dk

Materiale:
Poesibogen her i Pdf med omslag.
Den skal printes ud med en side ad gangen på for og bagside, så der tilsidst kommer en bog ud af det.

For generel introdution til perioden kan I anvende "Det romantiske landskab" som I kan hente her.