image description

Romantik og guldalder

9.-10 KLASSE, VUC OG GYMNASIESKOLERNE får grundlæggende introduktion til romantikken og guldalderen med udgangspunkt i P.C. Skovgaards billeder.

// Dansk //

Til jer, der arbejder med første del af 1800-tallet og romantik/guldalder.

Vi dykker ned i romantikken/guldalderen ved at se nærmere på kunstneren P.C. Skovgaards billeder. Eleverne vil formentlig opleve det som et besøg i en anden tidsalder. Vi vil derfor gerne give dem viden om, hvordan en række begivenheder satte et eftertrykkeligt præg på datidens samfund, det politiske liv, kulturen og kunsten. Vi kommer omkring vigtige elementer i perioden såsom nationalisme, personlighed og åndelighed, og beskriver det som tre sæt billeder, vi kan se på perioden igennem.

Forløbet skal klæde elever på til at se på det fremmede med selvstændighed og nysgerrighed. Det skal også åbne for en refleksion over, hvordan vores samfund trækker tråde tilbage i tiden, men også har udviklet sig derfra. Endelig skal eleverne have mulighed for at sætte det, som de har læst i undervisningen, i relation til billedkunsten.  

Samtale, oplæg og refleksion
Vi starter og slutter undervisning med en samtale om perioden og hvad eleverne tænker om dens betydning for det samfund, som de er en del af i dag. Eleverne får udleveret et brillesark, hvorpå de kan skrive noter til de tre sæt af biller, som vi ser på perioden igennem. 

Hjælp til eksamen
Alle elever i 9. klasse er meget velkomne til at skrive til museumsinspektør Kathrine Svanum Andersen, hvis de ønsker sparring i forbindelse med deres eksamensopgave.  

 

 

Information

Målgruppe:
9.-10 klasse, VUC og gymnasieskolen.

Varighed og pris:
1 time á 400 kr. per påbegyndt time
Vi tilrettelægger særlige forløb, hvis det skulle ønskes.

Booking:
Ring 86623975 eller send en mail til 
ksa@skovgaardmuseet.dk

Materiale:
Brug evt. Poesibogen eller vores generelle introdution til perioden "Det romantiske landskab".

X

Køb din billet her

Skovgaard Museet er Covid-19 sikker!

Køb din billet i forvejen - så ved du at der er plads

Husk Coronapas.

Køb her