image description

Billedanalyse

9.-10 KLASSE får grundlæggende indføring i at læse billeder step-by-step.

// Dansk // Billedkunst //

Til jer, der gerne vil blive lidt skarpere på at læse billeder.

Verden er visuel. Billeder er både magtfulde, bedrageriske, æstetiske og historiske – og så virker de på os. Det er mere end nogensinde vigtigt, at vi behersker et sprog til at læse billeder. Vores ønske er at give eleverne indsigt i billeders opbygning, funktion og virkning. Vi vil give dem værktøjer, så de med selvstændighed og nysgerrighed kan læse billeder.

Undervisningen tager udgangspunkt i P.C. Skovgaards maleri Udsigt over havet fra Møns Klint. Eleverne får udleveret vores billedanalysemodel, som vi sammen gennemgår og samtaler om foran det originale kunstværk. Det er i høj grad elevernes egne iagttagelser, nysgerrighed og spørgsmål, der driver undervisningen frem.

Forløb og pris:
1. mulighed:
Analytisk tilgang til forløbet. Eleverne får viden om romantik og guldalderperioden. Efterfølgende analyserer og fremlægger de et værk fra museets samling. Forløbet varer 1 ½ time og koster 900 kr.

2. mulighed:
Dialogbaseret forløb med kreativ metode. Eleverne får viden om romantik og guldalderperioden. Herefter analyseres i fællesskab 3 værker fra museets samling. Forløbet varer 1 time og koster 600 kr.

 

Information

Målgruppe:
9.-10 klasse (maks. 30 elever)

Booking:
Ring +45 5164 9164
eller send en mail til 
trix@skovgaardmuseet.dk

Vi tilrettelægger særlige forløb, hvis det skulle ønskes.

Husk at oplyse antal elever og EAN/CVR-nr. ved forespørgsler.