image description

KUNST & VIN I VIBORG
JP Viborg gentager succesen og byder endnu en gang op til den helt store kulturdans, når de besøger de tre fantastiske steder i Viborg: Viborg Kunsthal, Skovgaard Museet og Holms Vinotek.

Program:

  • Kl. 18.45: Vi mødes hos Viborg Kunsthal

  • Kl. 19.00: Omvisning på kunsthallen

  • Kl. 19.30: Vi går mod Skovgaard Museet

  • Kl. 19.40: Omvisning på museet

  • Kl. 20.10: Vi går mod Holms Vinotek

  • Kl. 21.00: Tusind tak for i aften

Der vil være mulighed for at drikke et ekstra glas vin, inden Holms Vinotek lukker kl. 23.00.

Viborg Kunsthal
En af kunsthallens dygtige omvisere vil fortælle og vise rundt i udstillingen ”Enredado”. Udstillingen er en dialog mellem Pontes og Varelas værker. Pontes symbolmættede keramikskulpturer og tegninger er skabt ved sammenstilling af mønstre indsamlet fra forskellige kulturer og historiske perioder. Varelas collageinstallationer absorberer billeder fra sociale medier, kunsthistorie, abstrakte former, fragmenter af tekster, sange og alt, hvad der kan oversættes til tegning.

Skovgaard Museet
På Skovgaard Museet bliver vi præsenteret for Peter Madsens ”Udødelige Fortællinger”. Han er både tegner, forfatter, filmskaber og foredragsholder. Siden første album i hans populære ”Valhalla”-tegneserie udkom i 1979, har de karakteristiske streger både fundet vej ind på danskernes bogreoler, ned i skoletaskerne og op på biograflærredet. Han har fascineret børn, unge og deres forældre med sine originale tegneserier, som foruden ”Valhalla” også tæller bestsellere som ”Troldeliv” og ”Menneskesønnen”. 

Holms Vinotek
Som afslutning på en kulturel og spændende aften vil Holms Vinotek byde på et glas vin i de hyggeligste rammer.

 

 

Information
Dato: 20. April 2023

Tidspunkt: Kl. 18.45 - 23.00

Mødested: Riddergade 8, 8800 Viborg

Pris: 
JP-pris: 120 kr. + billetgebyr
Normalpris: 170 kr. + billetgebyr

Tilmelding via dette link:
https://mit-jp.jyllands-posten.dk/Mad_%2526_
drikke/kunst_og_vin_viborg
/rqgxzhLXvPqIgWuXKwQKy

Senest tilmelding:
1. april 2023