image description

KUNST & NATUR med Søren Ryge Petersen

Kom og bliv klogere på Bertha Wegmanns kunstnerskab og særligt de vilde blomster der indgår i mange af hendes værker, når Skovgaard Museet og Søren Ryge Petersen inviterer til en omvisning i naturens tegn.

'Al viden begynder med at give tingenes navn'. Sådan har en gammel, klog mand fra Kina engang sagt, og sådan siger Søren Ryge også. Han er besat af naturen, især de vilde blomster, og han er sikker på, at de fleste danskere ikke kender ret mange af dem.

Kunstneren Bertha Wegmann (1847 - 1926) er der heller ikke særlig mange danskere der kender, endnu! Hun er et relativt ubeskrevet blad i den danske kunsthistorie på trods af, at hun i sin samtid var en af de få kvindelige kunstnere, der opnåede både at blive anerkendt og respekteret for sit arbejde. Det skal vi have lavet om på, især nu, hvor både klima og ligestilling for alvor er kommet på den politiske dagsorden!

I den forbindelse inviterer Skovgaard Museet og Søren Ryge Petersen på en omvisning i museets særudstilling Bertha Wegmann - At male på mange sprog, hvor både naturen og kunsten udfoldes.

Ved samme arrangement vil Søren Ryge Petersen sælge sin nye bog: 
80 vilde blomster - du gerne vil kende.

Vi glæder os til at se jer.

Information

Tid: torsdag d. 20. oktober
kl. 17.00-19.00.

Der er 50 pladser til dette arrangement

Billetter bestilles gennem pop-up vinduet på forsiden. 

X

Kom til TALK om KUNST & NATUR
med Søren Ryge Petersen
d. 20. oktober kl. 17-19.

 

 

KØB DIN BILLET HER