image description

ØJENÅBNER

Tilbage fra ferie. Indbakken er proppet med mails, telefonen kimer for alle er kommet hjem på samme tid. 30. aug. 2020

Ferien giver ellers mulighed for at rejse, få nye indtryk og åbne øjnene på ny. I år var var måske ikke så eksotisk, som det plejer at være, men ikke desto mindre interessant. Tyskland blev ligefrem en øjenåbner for os. Staatliches Museum Schwerin præsenterede udstillingen ”Dänische gäste”. Nu kan man med rette spørge, hvorfor vi tager til Tyskland for at se dansk kunst. Læs videre! Det var nemlig hyggeligt at se de gamle kendinge og ikke mindre interessant at vores egen P.C. Skovgaard også var repræsenteret i udstillingen!

Velindkommet på museet iført det obligatoriske mundbind og frisk sprittede hænder, var det hurtigt at konstatere, at vores venner på det tyske museum havde læst godt op på den danske kunsthistorie. Det ene kunstnernavn efter det andet blev hurtigt genkendt og godkendt. Der var slet ikke noget at komme efter. Det var valget af værker, vi undrede os over. Hvad skete der lige for dem? P.C. Skovgaard var repræsenteret med et værk, der tydeligvis ikke var færdigmalet! Gisp. Og Joakim og Niels Skovgaard var repræsenteret med studier. De er netop studier og derfor slet ikke tænkt til, at skulle udstilles på et museum!

Stop. Skrev vi virkelig det!

Det er dårlig stil at gå ind på et andet museum, og så nedgøre kollegers arbejde. er ikke kun vores måde at gør tingene på, der virker.

Vores tyske venner gav os faktisk noget. Intet mindre end en større indsigt og forståelse for vores egen kunst. P.C. Skovgaard var kendt for at male landskabsbilleder. Og det gjorde han ved at kende til naturen helt ned i dens mindste detalje. Skal man male en sten ordentligt, så må man jo selvfølgelig kende til, hvordan den ser ud, når den er våd eller knastør, når den ligger i skygge eller frit fremme i solen. På samme møde måtte også Joakim og Niels skitsere løs for at få den indsigt i naturen det krævede, at gengive den i deres billeder.

Skovgaard Museets samling er fyldt med skitser af sten våde såvel som knastøre, men også af træer, stubbe og meget mere. Det er bare sjældent, vi viser dem. Vi deler jo heller ikke vores udkast til e-mails, personlige noter til telefonsamtaler eller udkast til klummer. Det er det færdige, vi sender til avisen. Ligesom vi udstiller de færdige malerier på museet.

Man det gjorde faktisk ikke noget, at de udstillede udkast i Tyskland. Det gav en ny indsigt, ikke kun at se de værker, vi efterhånden har set til hudløshed på adskillelige udstillinger og bøger. Museet gav os simpelthen mulighed for at se nogle andre sider af kunstnerne og tilmed indsigt i det arbejde, der går forud for de fine malerier, der hænger på museerne, blev en realitet. Et maleri eller en skulptur dumper jo ikke bare ned fra himlen, og så er der. Det er lavet af mennesker, der med deres hjerne, hjerte og sanser har omsat indtryk og idéer til værker. Hvad tyskerne gjorde var at anerkende processen og vise, hvordan kunsten skabes.

På Skagens Museerne besøgte vi den meget omtalte Anne Ancher-udstilling. Efter at hun i mange år har stået i skyggen af sin mand Michael Ancher, er hun nu kommet til ære og værdighed som selvstændig kunstner. I udstillingen viste de hendes mange studier af Skagens lys, og hvordan hun havde arbejdet møjsommeligt med at vise det på den helt rigtige måde. Det virkede dog lidt mærkeligt, at de var blevet indrammet af ophøjede museumsguldrammer – som om skitserne skulle virke som reelle kunstværker. Det kan også blive for pænt og selvhøjtideligt.

Når vi nu om en måned skal præsentere en ny ophængning af vores P.C. Skovgaard-malerier, vil vi have in mente, at ikke alt skal være det, som vi kender fra historiebøgerne. Vi skal grave lidt dybere i samlingen og vise jer værker, som også viser, hvordan Skovgaard arbejdede.

Når vi beskæftiger os indgående med et emne dag ud og dag ind, så er det ikke usandsynligt, at vi bliver snæversynet. Det er svært at se sine egne fejle og mangler. Derfor er det godt med ferier, ikke kun for at slappe af, men også så man kommer lidt på afstand af det hele. Så får man sig gerne en øjenåbner.  

 

Af Kathrine Svanum Andersen og Lars Hamann, Skovgaard Museet

 

 

30. aug. 2020

I Skovgaard Museets magasin gemmer sig hundredvis af skitser til udsmykningen i Viborg Domkirken. De kan lære os om processen bag, og hvordan kreative tanker formes gennem en længere proces. Vi har nok skitser til at kunne genopbygge domkirken i papir. 

Udsnit af Himmelfarten, Apostlenes Gerning 1,4-11, Viborg Domkirke

X

Køb din billet her

Skovgaard Museet er Covid-19 sikker!

Køb din billet i forvejen - så ved du at der er plads

Husk Coronapas.

Køb her