image description

I 1904 stiftede Niels Skovgaard bekendtskab med den norske præst og digter Ivar Mortensen og dennes hustru, Karen. Bekendtskabet udviklede sig til et nært venskab, der resulterede i, at Niels Skovgaard i sommeren 1906 opholdt sig på Ivar Mortensens fædrene gård, Einabu, i Folldalen i Norge. De dramatiske norske landskaber og vejrlig gjorde et stort indtryk. Niels Skovgaard rejste siden tilbage til Norge gentagne gange, og en række malerier fra disse rejser fra 1906-1922 vidner om hans forkærlighed for de norske fjelde.

Under besøget i Norge i 1906 havde Skovgaard på en tur med jernbanen gennem Folldalen set en mærkelig tømmerbro, der var spændt over elven i en stor bue. Under broen så man indover dalen imod Rondanes fjelde. I 1911 opsøgte han stedet for at begynde et stort maleri med selvsamme motiv. Arbejdet kunne dog ikke gøres færdigt på grund af dårligt vejr. Motiverne omkring Folldalen har fascineret ham i en sådan grad, at han vedblev at male naturscenerier med de sneklædte bjergtinder. Da han vendte tilbage igen i 1912, gik han i gang med endnu et billede af Gamle Grimsa bru (dateret 1913), som han fik færdiggjort, og som nu er i Skovgaard Museets eje.

Maleriet Broen og fjældene er et usædvanligt motiv, hvor man ser den stejle træbros buede linje spænde over det norske fjeld i baggrunden. Farverne fremstår nærmest impressionistiske med de lyseblå, violette og grønlige penselstrøg, der væver sig ind i hinanden – i fjeldet, vandet og i landskabet. Der er nogle mænd og heste på vej over broen, men de er set på afstand og ganske små, hvilket understreger broens størrelse og naturens storhed. Broens spejling i vandet indrammer den bagvedliggende natur i en cirkulær og harmonisk bevægelse, hvilket sammen med den blide kolorit tilføjer noget blødt og romantisk til det ellers storslåede natursceneri. Det, at maleriet er lavet på træ frem for på lærred, understreger det rustikke i motivet. Det meget aflange billedformat afslører inspiration fra den japanske kunst, der var kommet på mode i slutningen af det nittende århundrede og havde påvirket den franske impressionisme, som Niels Skovgaard også var optaget af.

 

Den gamle Grimsa Bru findes den dag i dag – dog i en restaureret udgave. Stedet og den nuværende bro taget i betragtning må Niels Skovgaard have taget sig visse kunstneriske friheder. I maleriet synes der manipuleret med perspektivet i forhold til forlægget: Broen har en mere stejl hældning, der gør det næsten uvirkeligt at forestille sig, at heste med tunge læs kan komme op over broen. Det er tydeligt, at den dramatiske komposition har haft forrang i forhold til den realistiske virkelighedsgengivelse. Niels Skovgaards bevidste arbejde med form, bevægelse og linjer ses i flere af hans landskabsbilleder, hvor nøje kompositoriske overvejelser ofte præger motivet. Hvad der dog ikke kan gengives i bogen, er, at broens hældning tager sig anderledes ud alt efter, hvilken side af maleriet man står på. Hvis man kigger på billedet fra venstre, synes broen meget stejl, mens, hvis man ser på billedet fra højre side, synes hældningsgraden ikke så ekstrem.

Broen og fjældene er et eksempel på Niels Skovgaards kærlighed til de norske landskaber, og ikke mindst demonstrerer maleriet hans greb om det monumentale format og viser hans evne for at orkestrere et motiv i en helstøbt og dynamisk komposition.

 

Værkinformation

Niels Skovgaard
Broen og Fjældene, 1913

Olie på lærred
Inv.nr. 19.495

Download billedet her.

X

Køb dine billetter her 

 

Køb her