image description

Hvad er meningen?

MINIKONFIRMANDER OG KONFIRMANDER undersøger livets store spørgsmål med udgangspunkt i Joakim Skovgaards udsmykning af Viborg Domkirke

// Kristendomskundskab // Konfirmationsforberedelse // Livskundskab //

Til jer, der gerne vil give jeres elever mulighed for at arbejde med livets store spørgsmål.

Hvad er meningen? er et interaktivt undervisningstilbud om livets store spørgsmål. Det tager udgangspunkt i Joakim Skovgaards udsmykning af Viborg Domkirke med bibelske motiver og giver eleverne mulighed for at tale om eksistentielle temaer som fællesskab og ensomhed, skyld og tilgivelse.

Hvad er meningen? giver elever og konfirmander indsigt i nogle af de kristne motiver i domkirken, så de kan relatere deres temaer til sit eget liv.

I bestemmer selv, om dagens tema skal tage udgangspunkt i Det nye testamente og temaet Fællesskab og ensomhed eller Det gamle testamente og temaet Skyld og tilgivelse. Langt de fleste vælger Fællesskab og ensomhed, da det er temaer, som meget relevante for de unge. 

Film - spil - tavle
Hvad er meningen? består af tre dele. Vi begynder på museet, hvor vi ser en kort film om Joakim Skovgaard. Derefter går vi i domkirken, hvor vi spiller spillet "Hvad er meningen?". Vi slutter på museet, hvor eleverne i grupper laver en tegneserie om dagens tema med udgangspunkt i deres eget liv. ­­­

Servicelovens §153
Hvad er meningen? giver eleverne mulighed for at reflektere over deres eget liv. Det betyder, at der også er plads til at dele svære følelser og det hænder, at elever fortæller om, hvordan de mistrives. Vi følger derfor op på sager med elevernes voksne, hvis vi mener, at de lever op til Servicelovens §153, der siger, at alle offentlig ansatte, der under udøvelsen af deres arbejde får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år har behov for støtte, har underretningspligt. 

Læs mere om Hvad er meningen? her

 

Information

Målgruppe:
3.-4. klasse (minikonfirmander) og 7.-8. klasse (konfirmander)

Varighed og pris:
2 timer / 1000 kr. (maks 24 elever)

Booking:
Ring 86623975 eller send en mail til ksa@skovgaardmuseet.dk

Forløbet kan med fordel kombineres med Viborg Museums byvanding "Reformationen - Hans Tausen og de tolv sognekirker." Læs mere her

OBS
Vi mødes på Skovgaard Museet og besøger Viborg Domkirke som en del af forløbet. 

X

Køb dine billetter her 

 

Køb her